At I vil være det bekendt
Hvorfor er der nogle, der tror, at det er o.k. at tale til lærlinge, som om de er undermennesker?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Tonen på arbejdspladser over for lærlinge er p.t. til debat. Når jeg hører, hvad medarbejdere i virksomhederne kan finde på at udsætte de unge for af nederdrægtigheder, tænker jeg: ”Hvad bilder I jer ind?” Hvordan kan nogen synes, at det er o.k. at tiltale medmennesker sådan? Og dig, der gør sådan noget – og vi taler om voksne mennesker – ville du også tale sådan til lærlingen, hvis din mor eller ægtefælle var til stede? Det er utilstedeligt og foragteligt.