Hvem kan egentlig beskrive "ånd"?
Sluk for alt det digitale isenkram. Det kunne være en løsning på at få lidt mere ånd ind i tilværelsen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi lever i tider, hvor alt skal defineres og pindes ud i mindste detalje, men gør det os overhovedet klogere på tiden, vi lever i? Jeg mener: Hvad der er “ånd” for dig, er måske ikke “ånd” for mig – eller omvendt.
Når nogen mener, at vi lever i åndsforladte tider og slår på tromme for, at vi nu skal til at læse flere bøger og gå mere i kirke som værktøjer for at rette op på den åndsforladte skude, så er det måske rigtigt, men jeg vil da pege på langt vigtigere ting, der kunne gøre os alle sammen mere nærværende: Vær så lidt digital som overhovedet muligt, og start samtalen mellem mennesker. Ikke digitalt, men analogt. For nu at blive i tidens termer.
Når jeg tænker på mine for længst afdøde bedsteforældre, og det gør jeg faktisk tit, så var det mennesker med “ånd” og ikke mindst nærhed og empati og ikke mindst opmærksomhed i alle livets facetter.
De gik dog hverken meget i kirke eller læste bøger – for det var ikke det, der gjorde dem åndeligt nærværende.
Det var tiden før internettet, med hvad der dertil hører af åndsforladthed, så måske vi skulle starte der. Nok lettere sagt end gjort, når tidsånden ligger i fingrenes travlhed hen over diverse tastaturer – og babyen i barnevognen blot ligger og venter på sin første iPhone.