Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Ny karakterskala skal vise det faglige niveau

Vi skylder uddannelsessystemet at holde fast i, at dets primære opgave over for resten af samfundet er at levere målbar kvalitet og faglighed.

Henrik Valentin JensenCensor på erhvervsakademierne, Helsingør
Ulla SkramCensor på erhvervsakademierne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den nye karakterskala fjerner de mærkelige spring midt i den gamle skala, og reformen vil gøre karaktergivningen lettere at forstå og mere valid. Men i skyggen af reformen er der kræfter, som arbejder for, at karakterer skal gøres til et pædagogisk værktøj – mere end de er nu.

Karaktererne skal være »udviklingsorienterede«, vise »progression« og understøtte et »growth mindset«, siges det af fortalerne. Det lyder måske sympatisk, ligefrem smukt. I virkeligheden er det skadeligt, vurderer vi.

For hvis en karakter ikke længere skal sige noget om det faglige niveau, og hvad der mangler for at opnå samme – hvad skal vi så med den?

Karakterer er et bevis for det faglige niveau, man har opnået på sin uddannelse. Og de er en af de vigtigste informationskilder for arbejdsgivere, der søger efter dygtige kandidater. Hvis karakterer forvandles udelukkende til et pædagogisk værktøj, ender vi med at undergrave arbejdsmarkedets tillid til karakterer og eksamensbeviser. Det gavner ingen og da slet ikke de studerende.

De pædagogiske fortalere vil fjerne »mangler« fra karakterskalaens beskrivelser, fordi det »fokuserer på fejl«. Men virkeligheden er nu engang den, at nogle præstationer har fejl. Og mangler. Erstatter vi bedømmelse med pædagogiske hensyn, får vi uklare, mudrede karakterer, som ingen kan afkode.

Det fokus vil være helt forkert. Uddannelse handler i sidste ende om at tilegne sig viden, færdigheder og kompetence og ved eksamen demonstrere, at man kan anvende den teoretisk og i praksis. Til at opnå det bruger institutionerne motivation, didaktik og pædagogik. Hvad de gør bag scenen for at fremme læring, skal vi andre ikke involveres i. Men vi forventer, at læringsprocessen fører til et godt resultat, og det vil vi gerne have lov til at bedømme som censorer og som aftagere.

Selvfølgelig skal studerende have mulighed for at udvikle sig, selvfølgelig skal de have feedback, og det skal vi selvfølgelig fortsat være med til som censorer.

Det gør man ikke ved at udvande bedømmelserne. Man gør det ved at sætte klare faglige mål for, hvad der kræves for at bestå, og hvad der skal til for at levere en toppræstation.

Karakterer skal være et fagligt kompas. Vi skylder de studerende ærlighed, ikke indpakning og ikke at udsætte dem for endnu et pædagogisk forsøg. Vi skylder virksomhederne gennemsigtighed, ikke mudder. Og vi skylder uddannelsessystemet at holde fast i, at dets primære opgave over for resten af samfundet er at levere målbar kvalitet og faglighed.