De blev advaret, men politikerne ignorerede hybrid krigsførelse. Nu er det for sent at virke overrasket
Mens politikerne i dag taler om hybridkrigsførelse som noget nyt, blev de allerede advaret i 2021. Alligevel har Danmark undladt at bemande Nato/EU’s Hybrid Centre of Excellence og valgt ikke at prioritere truslen. Det er årtiers politisk svigt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Politikerne taler i disse dage meget om hybridkrigsførelse, som om det var noget nyt.
Ja, de tager truslen alvorligt nu – men de gjorde det ikke, mens tid var.
Allerede for mere end otte år siden blev Nato/EU’s Hybrid Centre of Excellence (Hybrid CoE) etableret i Helsinki. Centret samler viden, erfaring og værktøjer til at forstå og imødegå hybride angreb og trusler.
Danmark har imidlertid aldrig haft en fast repræsentant dér. I et nyligt §20-svar måtte forsvarsminister Troels Lund Poulsen indrømme, at regeringen ikke ønsker at bemande stillingen – ganske enkelt fordi ministeriet ikke prioriterer hybridtrusler og angreb.
Det er en indrømmelse, der vidner om mange års forsømmelser og en stor grad af selvmodsigelse.
Vi blev nemlig advaret – endda i Folketingets egne sale.
Allerede den 9. juni 2021 holdt Forsvarsudvalget en stor høring i Landstingssalen på Christiansborg om hybride trusler og angreb. Her deltog både folketingspolitikere, forskere, eksperter og internationale partnere.
Programmet var både konkret og alvorligt: Dorthe Bach Nyemann (Forsvarsakademiet): “Hvad er hybride trusler og angreb”, Rasmus Hindrén (Hybrid CoE, Helsinki): “EU’s Hybrid Centre of Excellence”, Morten Løkkegaard (MEP, V): “EU’s projekt mod udenlandsk indblanding” og André Ken Jakobsson (SDU): “Når Hydra angriber – hybrid afskrækkelse i gråzonen mellem krig og fred”, lød programpunkterne.
Den efterfølgende paneldebat samlede bl.a. tidl. kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen, forsvarsanalytiker Jeanette Serritzlev, postdoc Tobias Liebetrau og den tidligere svenske ambassadør Fredrik Löjdquist, som alle pegede på nødvendigheden af en klar national strategi, bedre koordination mellem civile og militære myndigheder og investering i beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Kort sagt: Politikerne blev advaret – og blev forelagt konkrete løsninger.
Alligevel valgte Danmark og de ansvarlige politikere at ignorere anbefalingerne: ingen samlet strategi for hybridforsvar, ingen klare rollefordelinger mellem myndigheder, ingen faste investeringer i et reelt beredskab og fortsat intet dansk engagement og deltagelse i staben.
Der har ikke været mangel på viden, men mangel på politisk vilje. I dag ser vi resultaterne: Droner kan lamme vores lufthavne. Desinformation underminerer offentligheden. Kritisk infrastruktur er sårbar.
Og politikerne forsøger nu at overbevise os om, at de tager hybridtruslerne alvorligt – men det sker alt for sent.
Hvad skal der ske her og nu? 1. Bemand Danmarks plads i Hybrid Co. 2. Vedtag en samlet national strategi mod hybridtrusler. 3. Invester i teknologi, beredskab og samfundets modstandskraft.
Hybrid krigsførelse er ikke en ny udfordring. Den er kendt, den er dokumenteret, og først at reagere nu er for sent – men stadig bedre end aldrig.
Spørgsmålet er, om politikerne denne gang vil handle – eller endnu en gang sove i timen.