Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Grov tilsvining af Jørgen Leth

Selvfølgelig var der nogen, der ikke kunne nære sig for at smide forfatteren i gabestokken efter hans død.

Steffen RasmussenPensionist, Skovlunde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En læser harcelerer over Leths måde at leve sit liv på – og ikke nok med det, hun kalder også Leth for en overgrebsmand, relateret til Leths forhold til en 17-årig pige for mange år siden. Undskyld mig, men man må gå ud fra, at pigen har indladt sig frivilligt på et lille seksuelt eventyr, og så er det vel nærmest injurierende at kalde vores store poet for en »overgrebsmand«. Skulle jeg mene. Den indignerede læser synes sikkert selv at tale på tidsåndens vegne, de mange hjemlige MeToo-sager in mente. Adskillige mænd er havnet i gabestokken på påstande alene. Uden rettergang og bevisførelse.