Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Islams frygt har vundet over JP

Når Jyllands-Posten ikke genoptrykker tegning, bliver sikkerhed til censur.

Laila DamKontorassistent, Nexø

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Af hensyn til de ansattes sikkerhed ville Jyllands-Posten ikke genoptrykke Muhammed-tegningerne. På 20-årsdagen fandt man, at dagen var en alvorlig påmindelse – en dag, hvor tegningerne var vigtige at fejre, men ikke værd at vise igen. Jyllands-Posten, der er en del af den frie danske presse, mener nu, at friheden er til besvær, at den frihed, man har, nu accepteres som noget, man havde – med begrundelse i sikkerhed. Men var det ikke netop hensigten med protesterne at skabe så meget frygt, at pressefriheden kun kunne være så fri, at den henholdt sig til islams regler og normer? Den hensigt følger man nu. Deres trussel redigerer nu, hvad man mener værd at vise. Hvordan kan man mene, at ens eget værd er til så meget besvær, at kampen ikke er vigtig at tage? Ingen kampe ville nogensinde blive kæmpet, hvis begrundelsen skulle være sikkerhed.