Er der ingen udløbsdato for udskamning?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I en kronik i JP 3/10 kalder Karina Jensen det for hyklerisk, at vi hylder Jørgen Leth efter hans død. Argumentet er, at han har begået en fejl, som andre er blevet straffet langt hårdere for.

Fejlen, han har begået, er at have haft et seksuelt forhold til en 17-årig pige, hvis mor arbejdede for ham. Han har selv beskrevet forholdet i den selvbiografiske bog ”Det uperfekte menneske” fra 2005.

Det rejser så spørgsmålet, om Jørgen Leth og andre for evigt skal være udskammet og vanæret for en fejl, de har begået. Kan man acceptere, at et menneske har begået fejl i sit liv og stadig hylde det menneske for det gode, det har gjort?

Det mener Karina Jensen åbenbart ikke. For hende er det hyklerisk at hylde en person, der ikke er fejlfri.

Det kalder på erindringen om Johannesevangeliet, hvor Jesus siger: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.«

Hertil vil jeg gerne give Karina Jensen ret i, at ikke alle mennesker bliver bedømt lige og retfærdigt. Det ligger i det simple faktum, at vi nemmere tilgiver dem, vi holder af.

Men man kan godt hylde en person og stadig være klar over, at personen har gjort store fejl. At hylde et menneske er ikke det samme som at godkende alt, hvad personen har gjort. Den dobbelthed tror jeg godt både unge og gamle kan forholde sig til.

Hvis mennesket er elsket nok, så tilgiver man hurtigere fejlene, og det er der ikke noget hyklerisk i. Hellere en verden fyldt af for meget tilgivelse end for meget vrede og hævn.