Sikkerhed er ikke en omkostning – det er nøglen til fremtidens Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark er ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen udsat for hybridangreb. Hybridkrigen er gået fra kold til varm. Frontlinjen er i Ukraine, men konsekvenserne ser vi nu også i vores egen andedam.

Udviklingen kalder på, at minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen samler offentlige og private aktører på tværs af sektorer med ansvar for kritisk infrastruktur til koordineret handling, så vi kan styrke sikkerheden af den infrastruktur, der holder Danmark i gang.

Det handler om at sikre resiliens, robusthed og modstandsdygtighed. For som myndighederne oplyser, er det desværre ikke et spørgsmål om, hvis, men når næste angreb rammer, om det er med droner eller igennem et cyberangreb.

Denne gang var det lufthavne landet over, der var målet – næste gang kan det være vores energisektor, telesektor eller f.eks. sundhedsvæsnet, der står for skud. Derfor er det nødvendigt, at vi videndeler sårbarheder og trusselsbilleder og får lavet et beredskab på tværs af sektorerne med ministeren for bordenden.

Dernæst er vi nødt til at investere i at styrke Danmarks digitale sikkerhed, så vi bliver mindre sårbare over for angreb i fremtiden. Det har vi lige nu en unik mulighed for: Med Nato-aftalen fra slut juni forpligter Danmark sig til inden 2035 at investere 5 pct. af bnp årligt fordelt på 3,5 pct. til centrale forsvarsbehov samt 1,5 pct. til forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter. De halvanden procent udgør omtrent 40 mia. kr. årligt. Og de bør anvendes til at styrke den digitale rygrad, som hele vores samfund hviler på.

Det er helt afgørende, at vi tænker synergieffekter og merværdi. Ligesom man engang byggede skoler, der kunne bruges som hospitaler i krisetid, skal vi i dag sikre, at investeringerne i cybersikkerhed og digital infrastruktur både giver sikkerhed i krisetid – og styrker samfund og erhverv i fredstid.

Danmark var et af de første lande til at digitalisere. Det gav os et forspring dengang, men når man er først, bygger man også første generation af den infrastruktur, vi står på i dag.

Første bølge var som at anlægge små landeveje; de fik os fremad, men blev hurtigt overbelastede. Nu skal vi bygge motorveje; stærkere, bredere og mere sikre, så vores digitale fundament kan håndtere fremtidens krav til skala og effektivitet – og først og fremmest være sikre nok til at modstå angreb fra fjendtlige aktører.

Derfor skal vi iværksætte anden digitaliseringsbølge, hvor vi opgraderer fundamentet, øger robustheden og samtidig frigør ressourcer fra administration til kernevelfærd eller fra manuelle processer til innovation og effektivitet i erhvervslivet.

Enhver krise har iboende muligheder. Hvis vi investerer de 1,5 pct. i løsninger, der både giver os sikkerhed i krisetid og skaber værdi i fredstid, kan vi gøre Danmark til et af de mest robuste samfund i Europa og en frontløber, når det gælder digitalisering, innovation og konkurrenceevne. For modstandsdygtighed er ikke blot en udgift. Det er et konkurrenceparameter i en usikker verden.