Send københavnske bureaukrater på studietur til Midtjylland
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
København er en fantastisk by. Og den har været igennem en fantastisk udvikling i løbet af de seneste mange år, der har gjort, at vores hovedstad også er landets vækstmotor.
Men potentialerne er langt større, hvis vi tog et opgør med den træge kommunale maskine, der i dag gør det sværere og sværere at drive virksomhed.
Dansk Industri har igen i år målt erhvervsvenligheden i landets kommuner – og igen ligger København i bunden. Det er ikke bare pinligt. Det er uacceptabelt.
Københavns Kommune ligger nummer 82 af 98 kommuner, når det kommer til kommunal administration. Det er en placering, der burde få alarmklokkerne til at ringe på Rådhuspladsen.
Vi er en af de kommuner med flest akademikere ansat – og alligevel formår vi ikke at udnytte de stordriftsfordele, som en så stor kommune burde have. Det er som at have en Ferrari stående i garagen og så vælge at tage cyklen, fordi man ikke kan finde nøglerne.
Det er paradoksalt, at man i kommunen tager på dyre studieture til over 400.000 kr. til New York og Boston for at få inspiration til politikudviklingen, men i stedet blot kunne være taget til Billund, Vejen eller Ikast-Brande, der på trods af væsentligt dårligere forudsætninger end København klarer det væsentligt bedre.
Erhvervslivet i København bliver mødt med bureaukrati, ventetid og en kommunal tilgang, der mest af alt minder om en labyrint uden udgang.
Tilladelser tager måneder, dialogen er tung, og der er alt for lidt forståelse for, hvad det kræver at drive virksomhed. Det er ikke bare et irritationsmoment – det er en direkte trussel mod byens udvikling og arbejdspladser.
Dansk Industris måling er ikke en enlig svale. Den viser et mønster, hvor København konsekvent scorer lavt på erhvervsvenlighed. Det er især det offentlige bureaukrati, der bliver fremhævet som en barriere.
Når virksomheder skal bruge mere tid på at navigere i kommunale regler end på at udvikle deres forretning, så har vi et problem. Et stort problem.
Andre vil måske pege på, at en stor kommune som København er kompleks, og at det tager tid at ændre systemer. Men hvorfor kan mindre kommuner som Ikast-Brande, Billund eller Vejen finde ud af det?
Måske skulle vi sende en delegation fra rådhuset på studietur til Midtjylland for at lære, hvordan man behandler erhvervslivet som en partner – ikke som en pengemaskine, der skal bruges til at finansiere alverdens umulige politiske forslag om gratis børnehaver og pædagoger på ladcykler.
København skal ikke kun være en god by at leve i – den skal også være en god by at drive virksomhed i. Vi skal passe på de arbejdspladser, der gør byen levende.
Vi skal lytte til erhvervslivet, når det igen og igen fortæller os, at noget er galt. For det kan gøres bedre. Meget bedre. Det kræver bare vilje, mod og en erkendelse af, at vi ikke kan være tjent med at ligge i bunden år efter år.
København fortjener bedre – og det gør erhvervslivet også.