Der mangler klimapolitisk lederskab i Danmark
Forsinkelser, forliste havvindprojekter og overdreven tro på ny teknologi betyder, at Danmark risikerer at misse sine klimamål. Det viser desværre, at der mangler klimapolitisk lederskab i Danmark.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Selvom regeringen har travlt med at give det modsatte indtryk, er virkeligheden desværre, at den grønne omstilling er gået i stå i Danmark. Gentagne forsinkelser, forliste prestigeprojekter og en overdreven tro på teknologiske quickfix betyder nemlig, at det er usikkert, om Danmark når sine klimamål inden 2030.
Lad os bare tage nogle eksempler: Regeringen har droppet sit 2030-mål om en firedobling af strøm på land, som skulle give os mere grøn energi og gøre os fri af russisk gas. Storstilede havvindprojekter er blevet slået stort op, men er alt for sjældent blevet realiseret, samtidig med at der kommer alt for få vindmøller op på landjorden.
Dårlige rammevilkår og usikkerhed om den politiske retning betyder, at investeringerne i den grønne omstilling daler drastisk. Regeringen holder stædigt fast i en alt for optimistisk tro på nye teknologier som power-to-X og CO₂-fangst, selvom eksperter har kritiseret denne tilgang i årevis.
På landbrugsområdet har et folketingsflertal indført en latterligt lav CO2-afgift, som ikke i tilstrækkelig grad styrker incitamentet til at omlægge væk fra animalsk produktion og nedbringe forureningen, selvom landbruget er en af de mest klimabelastende sektorer i Danmark.
Sidst, men ikke mindst, har Venstres formand udtalt, at han ønsker at droppe målet for udfasning af gasfyr i danske boliger, hvilket underminerer de grønne ambitioner og potentielt fører til mere import af russisk gas.
Det er helt ærligt uansvarligt i den nuværende situation, at regeringen nøler og sår tvivl om den grønne omstilling. Ikke mindst nu, hvor nye analyser viser, at klimaskader vil koste Europa op mod 940 mia. kr. årligt, mens andre forskere udtrykker bekymring for, at havstrømmen AMOC kollapser, hvilket i værste fald kan skabe Alaska-lignende tilstande i Danmark.
Regeringens manglende vilje til at prioritere den grønne omstilling understreger, at der mangler klimapolitisk lederskab i Danmark.
Senest har Klimarådets formand, Peter Møllgaard, kaldt det »bekymrende«, at den grønne omstilling i Danmark er gået i stå: »Vi skal ikke bare planlægge, men rent faktisk gennemføre. Vi skal til at komme fra papiret til der, hvor vi ser rigtige reduktioner af drivhusgasser.«
Jeg deler i den grad bekymringen – og jeg bliver kun endnu mere bekymret, når jeg læser regeringens finanslovsforslag, som foruden lidt småpenge til solceller og varmepumper er blottet for klimatiltag. Til gengæld er den fyldt med billigere fredagsslik og chokolade, og seneste nyt er, at regeringen vil gøre benzin og diesel billigere. Hvordan mon det påvirker klimaregnskabet?!
Pointen er, at vi har brug for en regering, der tør og vil prioritere klimaet. En regering, der vil afsætte de nødvendige milliarder, skrue op for tempoet og tage de svære beslutninger, så vi når vores klimamål: færre køer, færre gasfyr, færre forliste projekter – og til gengæld mere grøn energi, mere gang i elektrificeringen og mere fart på omstillingen af landbruget.
Danmark har brug for klimapolitisk lederskab i stedet for en illusion om handling og nølende politikere, der snakker grønt, men handler sort.