USA’s sanktioner mod palæstinensiske organisationer rammer retssikkerheden
Mange steder i den vestlige verden ser vi tendenser til, at grebet bliver strammet om vores frihedsrettigheder, og det kræver et stærkt civilsamfund at modstå det pres.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
USA har for nylig valgt at indføre sanktioner mod flere palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer, al-Haq, Al Mezan og Palestinian Center for Human Rights, som dagligt indsamler vidneudsagn om livsvilkårene for palæstinenserne i de besatte områder.
Vi tager afstand fra det skridt, idet vi anser det som et generelt angreb på civilsamfundet og alle menneskerettighedsforkæmpere verden over. Vi ser det som et led i en større tendens, hvor flere og flere stater forsøger at hive tæppet væk under uafhængige civilsamfundsorganisationer, hvilket truer vores demokratiske rettigheder til at forene os og ytre os frit som civile aktører i en større sags tjeneste.
Årsagen til sanktionerne er, at USA vil bringe vidner til tavshed, så disse ikke kan danne grundlag for en proces ved Den Internationale Straffedomstol, ICC, hvor bl.a. Israels premierminister Netanyahu står anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. USA forsøger i forvejen at presse ICC til at opgive sagen mod Netanyahu via sanktioner mod nøglemedarbejdere. Straffedomstolen har også udsendt arrestordre mod en tidligere israelsk forsvarsminister og to ledere af Hamas.
Vi frygter, at USA’s beslutning bliver endnu et skridt mod en underminering af international lov, hvilket i sidste ende sætter hele verden under den stærkes ret fremfor en regelbaseret orden. I en regelbaseret verdensorden er frie civile røster afgørende for at kunne retsforfølge krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og den retssikkerhed er også afgørende for velfungerende demokratier.
De ramte organisationer leverer ikke kun dokumentation, der kan bruges til retsforfølgelse, men rapporterer også løbende om menneskerettighedssituationen i Gaza. Det er væsentligt netop nu, hvor Israel har dræbt et højt antal lokale journalister og fortsat nægter internationale medier adgang til området.
Den amerikanske regerings beslutning kan umuligt være i Europas interesse, hvis vi fortsat er et kontinent, hvor frihed og retssikkerhed er grundlæggende værdi for vores demokratier. Opgiver vi muligheden for at dokumentere og retsforfølge menneskerettighedsbrud begået af USA’s allierede, undergraver vi ikke kun selve retsstatens troværdighed, men også princippet om, at krænkere af menneskers rettigheder skal kunne stilles til ansvar.
Vi anmoder derfor indtrængende EU og vores egen regering om opbakning til alle civilsamfundsorganisationers frihed. Herunder naturligvis også for de palæstinensiske organisationer, som EU har undersøgt og godkendt. Allerede nu er chilling-effekten – hvor frygten for repressalier får organisationer og andre civile aktører til at holde sig tilbage – mærkbar, også herhjemme.
Den her sag er en god anledning til at markere, hvilke værdier Europa har bygget sig selv op på efter Anden Verdenskrig, og derfor bør EU samlet protestere mod USA’s nyeste skridt mod den lov og orden, vi stadig som kontinent burde kunne regne med.