Alle integrationsindsatser i Danmark har været forgæves

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

At der må aflyses en fodboldkamp i boligområdet Tingbjerg, fordi den lokale fodboldklub Brønshøj frygter for protester og muligvis det, der er værre, blot fordi man skal møde den jødiske fodboldklub Hakoah, er ikke bare trist.

Det skriver sig ind i en efterhånden lang tradition, der går længere tilbage end Israels angreb på Gaza. En tradition, hvor danske jøder ikke åbenlyst kan skilte med deres tro i områder, hvor flertallet er muslimer. Samtidig en tradition, der vidner om, at hverken gode politiske hensigter eller vedvarende økonomiske indsprøjtninger har haft nogen som helst effekt i forhold til at få personer, der bekender sig til islam, til at opføre sig som medborgere. De toner nu rent flag og identificerer sig som fuldbyrdede modborgere.

For Tingbjerg, hvor Brønshøj BK, i daglig lokal slang kaldet Hvepsene, har hjemme, er ikke et hvilket som helst boligområde. Det er en bebyggelse, der på lige fod med mange andre boligområder i Danmark gennem årene har været en sand guldmine, hvis man har været beskæftiget inden for integrationsindustrien. Den ene indsats har afløst den anden i forsøget på at få børn og unge til at omfavne det danske samfunds værdier. Værdier om ytrings- og religionsfrihed og gensidig respekt.

På en eller anden måde virker det, som om de mange projekter har glemt begrebet gensidighed i deres integrationsarbejde. For på samme måde som mange muslimer kræver forståelse og accept af islamiske doktriner, på samme måde bør de vel også respektere andres frihed til at stå ved deres religiøse overbevisning?

Men det gælder åbenbart ikke jøder, der skulle formaste sig til at besøge Brønshøj BK. Her er man i overhængende fare for at blive stukket af en hveps. Og det er tilmed i det smukke danske foreningsliv, som er kanoniseret som demokratiets legeplads, hvor der er plads til alle. Åbenbart ikke børnene fra Hakoah.

Det kan undre mig, hvad Brønshøj har fået ud af at deltage i DIF’s Get2Sport-indsats, der støtter mere end 70 foreninger i udsatte boligområder. En indsats, der ifølge DIF’s hjemmeside ikke bare skal aflaste frivillige, men også styrke idrætsdeltagelse på tværs af sociale og kulturelle baggrunde. Måske det bare ikke gælder børn, der har jødisk baggrund? Jeg skal ikke kunne sige det. Det eneste, jeg ved, er nemlig kun det, at Get2sport-foreningen Brønshøj ikke vil spille en kamp i Tingbjerg imod den jødiske klub Hakoah.

Og det er i virkeligheden her, tragedien opstår. En fodboldkamp mellem børn, der burde kunne forenes om kærligheden til verdens største sport, må aflyses i selve fedekalven for danske integrationsindsatser. Beboerne derude har simpelthen været som teflon for de mange gode viljers indsats og har iklædt sig modborgerskabets klæder frem for at agere som sande, demokratiske medborgere og sørge for, at alle børn og unge på tværs af sociale og kulturelle skel kan deltage i idræt, som det så smukt hedder på Get2sports hjemmeside.

Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget. For måske fik vi det endegyldige bevis på, at hverken økonomi eller lovgivning skaber integration hos en gruppe, der konsekvent nægter at omfavne frihedens idealer. Bare trist, der skulle en kedelig oplevelse blandt børn i foreningslivet til, før det gik op for os, at alle integrationsindsatser i Danmark gennem årene har været forgæves. Muslimer i de udsatte boligområder opfører sig stadig ikke som medborgere.