Skattebetalerne er en neoliberal drøm for de rigeste

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den nye forening Skattebetalerne vil gerne have, at alle skatteydere melder sig ind. Det sælges som et folkeligt initiativ, der skal sikre lavere skat og et mere effektivt offentligt velfærdssystem, som alle ligeligt kan få glæde af.

Det lyder jo alt sammen fornuftigt og noget, de fleste mennesker kan tilslutte sig – indtil man graver lidt i foreningens mål og ser, hvem der står bag projektet. For det lyser langt væk af Martin Ågerup (tidligere Cepos-direktør) og Liberal Alliances neoliberalistiske drømme om et samfund, hvor de rigeste betaler mindre i skat. Et lille USA, om man vil. Et projekt, der fremmer Cepos’ idèer om lavere topskat, arveafgift, aktieskat og lavere registrerings- og brændstofafgifter.

Alle disse tiltag vil uforholdsmæssigt gøre de rige rigere og øge forbruget i en tid, hvor vi ikke bør køre rundt i flere brændstofforbrugende biler eller i det hele taget øge et forbrug, der accelererer klima- og biodiversitetskrisen.

Sygeplejersken og tømreren, der pryder foreningens hjemmeside, vil få lidt mere udbetalt. Men på sigt vil disse penge blive mindre værd. For lavere skat og aktieskat giver mere rigdom til toppen, der fører til stigende ejendomspriser, mens lejeboliger vedbliver at være dyre for almindelige danskere. Tiltag, der gør de rigeste endnu rigere, mens lejere eller boligejere i mindre attraktive områder ikke får glæde af det. Og med et lavere skattebidrag vil vores velfærdssystem alt andet lige blive ringere. Vores fælles folkeskole og sundhedsvæsen vil forringes.

De konsekvenser vil sygeplejersken og tømreren opleve for deres børn, på deres arbejde, og når helbredet skranter. Imens vil de, der nyder godt af skattelettelserne, have råd til privatskoler og private sygehuse.

Så nej, det er ikke flertallet, der drager fordel af lavere skat – det er kun toppen.

Idéen om at få mest muligt velfærd for pengene er dog et godt initiativ. Så lad os ikke glemme at se på, hvad vores nuværende skattekroner bruges på, og om det kunne gøres mere retfærdigt og samfundsgavnligt:

- Milliarder af kroner går til subsidiering af animalsk landbrug – en industri, der hvis den ikke var en statsstøttet bistandsindustri, ikke ville overleve markedskræfterne. En industri, der hverken skaber mange arbejdspladser eller indtægter, men som ødelægger klimaet, havmiljøet og grundvandet, mens millioner af dyr behandles elendigt.

- Skattefrihed for brændstof til fly er de facto en statstøtte, der sender de rigeste (som flyver mest) billigt til Mallorca og New York.

- Subsidier til fossile brændstoffer og biomasse til afbrænding konkurrenceforvrider brugen af vedvarende energi og forsinker den grønne omstilling.

- Skattefradrag for lån til dem, der allerede har mest, som dermed får den største fordel af dette skattefradrag.

Der findes mange andre konkurrenceforvridende, ulighedsskabende, klima- og naturødelæggende samt tåbelige skatteregler og subsidier, som vi i samfundet hellere bør debattere end Skattebetalernes rigmandsidéer.

Skat er noget, vi giver til hinanden – en investering i vores fælles velfærd. Alle skal bidrage – og især topchefen, der er så heldig at have et godt job – ofte hjulpet på vej af forældre, der er blevet rige fra lettjente penge på aktier, skattefrie hussalg, ophobet formue gennem generationer og med råd til de bedste privatskoler.

For ulighed er en politisk beslutning – rigdom er ikke kun båret af hårdt arbejde og dygtighed, men held, opvækst og politiske vilkår.

Al forskning peger på, at lige samfund er lykkeligere, mere trygge og sikre og mere velfungerende. Så en opfordring herfra – lad være med at melde dig ind i Skattebetalerne. Stem i stedet på partier, der vil gøre samfundet mere lige og sikre bedre velfærd for alle.