Regeringen vil mere grøn strøm, men igen er kommunerne sat ud af spillet som centrale medspillere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Regeringen har præsenteret planen ”Fair. Fornuftig. Fleksibel” med løfter om at sætte fart på udbygningen af sol og vind på land.

Vi anerkender ambitionen om mere grøn energi – men ser samtidig et udspil, der efterlader centrale spørgsmål ubesvaret. De kommuner, der i praksis skal planlægge og godkende projekterne, får stadig ingen nye økonomiske muligheder til at sikre, at målene kan indfries. Kommunerne bliver igen udeladt som relevante medspillere i udbygningen – og det undrer.

Det er positivt, at regeringen nu anerkender, at den nuværende kompensation ikke er tilstrækkelig, og at der skal mere til, hvis vi skal sikre lokal opbakning til udbygningen af vedvarende energi og adgangen til mere grøn strøm.

Men i det samlede udspil savner vi en tydeligere anerkendelse af kommunernes rolle, for det er os, der skal planlægge og godkende projekterne, hvis målene skal blive til virkelighed.

Regeringen lægger op til at forhøje nabokompensationen i form af en øget VE-bonus, men vi ser kun begrænset effekt af at styrke en ordning, der i forvejen ikke skaber tilstrækkelig lokal opbakning. Når man hæver en kompensation, der ikke virker, flytter det ikke på det grundlæggende problem. Vi har brug for en model, hvor de borgere, der lægger jord til den grønne strøm, kan se konkrete forbedringer i deres hverdag.

Finansieringen af den grønne omstilling kan ikke alene lægges på udviklerne, som betaler VE-bonus. Hvis vi for alvor skal sætte tempo på den grønne omstilling, skal vi se initiativer fra regeringen, der forholder sig til reelle lokale gevinster og ressourcer.

Det giver ikke mening at pålægge udviklerne en større økonomisk byrde – det er i høj grad et nationalt ansvar, for mens byrderne bæres lokalt, er det en fælles, national nødvendighed og ambition at sikre mere grøn strøm.

Som en del af løsningen peger vi på et grønt udviklingsbidrag, hvor kommuner modtager fire øre for hver kilowatt-time grøn strøm, der produceres lokalt. Med produktionen af sol og vind på land i 2023 ville ordningen have givet over en halv milliard kroner til landets kommuner – heraf omkring 150 millioner kroner til de syv kommuner i Business Region MidtVest.

Vi har bred opbakning til forslaget, da i alt 26 kommuner på tværs af landet står bag modellen, som også støttes af Rådet for Grøn Omstilling.

Vi kalder det at veksle vindmøller til velfærd. Pengene kan bruges til alt fra flere sagsbehandlere og hurtigere godkendelser til investeringer i skoler, ældrepleje, natur og lokal infrastruktur. Det er sådan, vi skaber reel lokal gavn af den grønne strøm.

Et konkret eksempel viser potentialet. Thyborønmøllen, som ejes af 2.800 lokale andelshavere i samarbejde med Thyborøn Havn og Vestas og som netop har vundet KL’s Klimapris 2025, har en årlig produktionskapacitet på 80 gigawatt. Hvis afregningsmodellen blev indført, ville møllen alene give 3,2 millioner kroner om året til Lemvig Kommune – nok til at finansiere otte fuldtidsstillinger som social- og sundhedsmedarbejdere eller syv fuldtidsstillinger som pædagog.

Eksemplet er et konkret billede på, hvordan grøn energi kan omsættes direkte til bedre velfærd, hvis vi får en national model, der deler gevinsten med de lokalsamfund, der lægger arealer til. Og med al respekt er det småpenge for den statslige kasse, men har enorm betydning for den enkelte kommune.

Mange virksomheder – både store koncerner og små og mellemstore virksomheder – mærker allerede de negative konsekvenser af stilstand i opsætningen af VE-anlæg. Det skaber usikkerhed, påvirker ordrebøger og hæmmer investeringer. Derfor efterlyser vi en offensiv grøn industripolitik, der giver stabile rammer og klare incitamenter til etablering og drift af grøn energiproduktion.

Udviklingsbidraget er derfor vores forslag til en målrettet ordning, der også fremmer lokal erhvervsudvikling, skaber arbejdspladser og sikrer tempo i udbygningen.