Tastaturkrigerne afsporer debatten, der bliver mere og mere skinger. Og hvor er de "rigtige" medier?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Danmark bryster vi os af at være et af verdens mest velfungerende demokratier med en stærk velfærdsstat og en fri presse.

Men i en tid, hvor sociale medier i stigende grad sætter dagsordenen, må vi spørge os selv: Er det vores demokratiske idealer eller de højtråbende tastaturkrigere, der styrer udviklingen?

Som det er nu, deler vi vores synspunkter på de såkaldte sociale medier – såkaldte? De er ikke sociale, nærmere asociale. Og for det andet: De er ikke medier, men stenrige techgiganters platforme, hvor flowet styres af algoritmer og clickbaits.

Vi må holde fast i argumenternes kvalitet og ikke lade antallet af likes afgøre, hvem der bliver hørt. Den demokratiske samtale må ikke være en algoritmejagt, hvor ekkokamre og tastaturkrigere dominerer.

Hvis det sker, risikerer den frie og oplyste debat at drukne i hadefulde kommentarer og polarisering. Vi har alle et ansvar for, at vores levende demokrati bevares gennem gode, saglige snakke.

Jamen kan jeg da ikke være fuldstændig ligeglad? Jeg får jo det, jeg vil have – endda i rå mængder.

Når jeg søger på jordbærkage, så får jeg mere jordbærkage på min Facebook-side, eller hvis jeg spørger til jernmarker og PFAS i solceller, ja, så fyldes min Facebook-side med skræmmende historier om tilplastring af den skønne danske natur – og jeg bliver måske derfor en lille smule skræmt.

De såkaldte sociale medier er voldsomt manipulerende. Det er en alvorlig sag.

Vi er jo alle sammen vidner til, hvor skinger og helt afsporet debatten kan blive, selv ude i vores lille lokalsamfund. Tastaturkrigere farer frem. Blæser en sag helt ud af proportioner. Uden vi andre rigtig har mulighed for at gøre noget – for ingen af os orker rigtig det skrigeri – eller vi kan være nervøse for at sige vores mening f.eks. på Facebook, for lige pludselig havner man måske selv i en shitstorm.

Hvad der er endnu værre: Lokalpolitikere kan sommetider føle sig tvunget til at reagere, fordi en sag er blevet så upopulær, at man mister stemmer på den osv. osv.

Den frie presse har en vigtig funktion i vores samfund. Det er ikke for sjov, vi kalder den den fjerde statsmagt. Uddannede journalister, redaktionelt udvalgt og bearbejdet nyhedsstof er kritisk infrastruktur i et demokrati.

Den frie presses opgave er at holde øje med de øvrige magthavere og at sørge for, at befolkningen træffer beslutninger på et oplyst grundlag.

God journalistik arbejder i folkets tjeneste og påtager sig en række samfundsmæssige og kulturelle opgaver.

Vi står over for et kommunalvalg – snart også et folketingsvalg – eller i det hele taget: Vi lever i et demokrati, der baseres på tillid og forståelse. En tillid og en forståelse, der er afhængig af, at vi hver især træffer beslutninger på et oplyst grundlag – det kan vi ikke, hvis vi ingenting ved!

Det her er absolut ikke for sjov – det er en alvorlig sag. Når pressen svigter, er demokratiet i fare.