Hej Iben, lad mig fortælle dig en hemmelighed: Kvinder er heller ikke nemme at danse med

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære Iben Marie Ryberg, jeg læste din klumme i JP om “virussen”, der har ramt unge singlemænd i 20’erne med lige dele fornøjelse og ærgrelse. Fornøjelse, fordi din stil er skarp og humoristisk – og ærgrelse, fordi din analyse føles unuanceret og i min optik har et forkert fokus.

Du har fat om et rigtig vigtigt emne, og når nu du har åbnet linjen for svar, vil jeg gerne tage imod invitationen. Ikke for at pege fingre eller gøre det til en konkurrence om, hvem der er værst. Og slet ikke for at forsvare de mænd, du omtaler – de virker uden for pædagogisk rækkevidde og fortjener ikke mit forsvar.

Nej, jeg skriver, fordi jeg synes, din kritik rammer ved siden af. Eller i hvert fald at den mangler det perspektiv og udsyn, du som journalist ellers burde insistere på.

Tillad mig at rekapitulere for læseren: Du giver i din klumme udtryk for en frustration over, hvordan unge mænd belejligt bruger tidligere traumer fra deres barndom eller oplevelser med ekskærester som undskyldning for at opføre sig hensynsløst i datinggamet. Du spørger retorisk, hvem der har fortalt dem, at der findes en »kosmisk karmakonto«, de kan hæve på og dermed slippe for at skulle stå til ansvar for skamløs adfærd.

Come on, vær ikke så naiv. Det har ikke noget med traumer at gøre, det er bare dårlige undskyldninger, fordi det er nemt. Et symptom, der forårsages af præcis samme virus, der gør, at mange københavnske singlekvinder får en ikke-nærmere-defineret akut sygdom, kort inden man havde aftalt at mødes. Det er samme virus med forskellige sygdomsmanifestationer.

Du savner ansvar og ordentlighed, hvilket er forståeligt, men din feltstudiepopulation er temmelig selekteret, hvilket som bekendt er forbundet med bias og fejlslutninger.

Nu er det som sagt ikke en konkurrence, men lad mig fortælle dig en hemmelighed: Kvinder er heller ikke nemme at danse med. Du har helt ret i, at den københavnske datingscene er rå, brutal og ikke for de tyndhudede. Men jeg tror ikke, det er nødvendigt at kønne fænomenet. Er det ikke mere et generationsfænomen? Er vores datingkultur ikke kørt helt af sporet? Jeg spørger bare.

Og nej, det er ikke et udtryk for whataboutism, det er et forsøg på at rette et fokus til. Jeg savner, at du stiller de rigtig gode spørgsmål: Hvad er det egentlig, der sker mellem unge mænd og kvinder i dag? Hvorfor behandler de hinanden dårligt? Hvad kan vi gøre ved det?

Du er nemlig selv inde på en rigtig trist tendens, det såkaldte incel-fænomen, altså involuntary celibate – mænd, der lever ufrivilligt i cølibat. Så lad os da tage den diskussion. Én ting er helt sikkert: Et indlæg som dit er i hvert fald ikke befordrende for noget som helst. Måske behøver vi ikke engang begrænse det til datingscenen?

Jeg har en oplevelse af, at alt for mange går med hovedet så langt oppe i egen røv, at det eneste, de har blik for, er mig-mig-mig-mig. Vi er blevet for selvoptaget! Har vi glemt, at vi indgår i forpligtende fællesskaber, også med dem, vi ikke kender? Nå, men min pointe er som sagt, at din vrede er rettet et forkert sted hen – det er snæversynet og afledende.

Til sidst: Jeg ønsker dig alt det bedste fremover, og jeg håber, du finder dig en rigtig sød mand – for de findes. Og du er velkommen til at ringe til mig, så skal jeg give dig numrene på nogle søde, dejlige, oprigtige, ærlige fyre, der endnu ikke er inficerede med karmavirus.

Linjen er åben.