Hey, forældre – vil I virkelig være bekendt, at jeres børn raver fulde rundt på gaden?
De unge danskere drikker mere end de fleste jævnaldrende i Europa – men deres forældre har også tabt sutten: For hvorfor lader de det ske?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvis du en fredag, lørdag – ja, selv en torsdag aften – går fra Kultorvet mod Nørreport Station i København, vil du blive vidne til et scenarie, der burde få mange forældre til at stoppe op og skamme sig.
Netop sådan et syn mødte mig forleden, da jeg var på vej hjem sent en torsdag aften.
Her så jeg 15-16-årige ligge på fortovet, halvt bevidstløse eller i færd med at kaste op. Jeg så piger, halvnøgne på en kold septemberaften, og drenge, der råbte, smadrede flasker og vaklede hæmningsløst rundt.
Det, jeg så, var et ungdomsliv, der har tabt fodfæstet, og et forældreskab, der har mistet grebet.
Ifølge Sundhedsstyrelsen drikker danske unge mest i Europa. En ny undersøgelse viser nemlig, at »elever i danske 9. klasser fortsat ligger i top, når det gælder alkoholforbrug. De drikker mere og starter tidligere end 15-16-årige i andre europæiske lande« og at »alkoholforbruget er langt mere fuldskabsorienteret end blandt unge i andre europæiske lande – og væsentligt mere end blandt deres nordiske jævnaldrende«.
Når det er blevet normalt, at børn knap nok er konfirmeret, før de kan håndtere en flaske vodka bedre end deres egen dømmekraft, så er der noget helt galt.
Forældrene har tabt sutten, når de uden videre accepterer, at deres børn drikker sig fra sans og samling, klæder sig på en måde, der ikke signalerer selvrespekt, og efterlades i situationer, hvor de er sårbare og ude af stand til at passe på sig selv.
Det kan ikke forsvares med at »de skal jo have lov til at prøve grænser af« og at »det er en del af det at være ung«.
For sandheden er, at der er forskel på at prøve grænser af og på at blive grænseløs og miste enhver fornemmelse for respekt, mådehold og ansvar.
Når unge opfører sig på den måde, jeg så på vej mod Nørreport, er det ikke bare usmageligt, men direkte farligt for dem.
Det var godt, at der var et par Natteravne til stede. De forsøger at skabe tryghed og samle de unge op, når festen har taget overhånd. Men ansvaret kan ikke udliciteres til frivillige, for det ligger først og fremmest hos forældrene.
Og hvis forældrene vender ryggen til opdragelsen, så er det den grænseløse ungdomskultur, der tager over.
Byturene og alkoholen hænger uløseligt sammen med ønsket om at være en del af det sociale fællesskab. Netop derfor skal foreningslivet også meget mere på banen og vise de meningsfulde alternativer. Vi har masser af idrætsklubber, spejdere, musikforeninger og sunde ungdomsmiljøer.
Og sunde miljøer er ikke kun noget, foreningslivet kan tilbyde, for vi ser faktisk, at unge som aldrig før søger de kristne fællesskaber. Det er et håb. For det viser, at mange længes efter et fællesskab, der bygger på noget dybere end at drikke sig ud af sin forstand.
Selvfølgelig skal unge kunne tage til fest, drikke sig fulde og hygge sig – bevares, jeg er selv ung. Men her er der altså tale om mindreårige, der ikke er modne nok til at forstå konsekvenserne endnu.
Ansvar opstår ikke i nattens kaos, men i hjemmets rammer. Og selvrespekt er ikke noget, man finder på gaden, men noget, man lærer af voksne, der tør være voksne. Forældrene skal samle sutten op og genvinde autoriteten.