En blå regering, der ikke vil remigration? Nej tak

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den 6. september samledes Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti i Fredericia til Borgerligt Konvent. Arrangementet blev præsenteret som et alternativ til den nuværende regering og som en mulighed for at vise et samlet borgerligt Danmark. Alligevel synes en væsentlig dagsorden at have været fraværende, nemlig remigration.

Midt i dette står Dansk Folkeparti som den store indvandrerkritiske elefant blandt en kæmpemæssig folkemængde af liberale af alle slags. Det kan se ud til, at DF har lagt hjemrejsepolitikken på hylden for at sikre sig en plads ved regeringsbordet.

Med starten på det blå samarbejde har de involverede partier også offentliggjort 50 punkter, som de ønsker gennemført inden for de første 100 dage. Der er naturligvis mange gode idéer i deres plan, for eksempel familiepolitikken, som vil indføre ret til tilskud til pasning af eget barn i alle kommuner og samtidig tillade en vis erhvervsaktivitet, mens man modtager tilskuddet. Det er uden tvivl en god start på noget, der kunne blive en stærk konservativ familiepolitik, men det vigtigste mangler stadig.

Remigrationspolitikken – eller hjemsendelsespolitikken, som DF kalder det – er langtfra synlig i deres projekt. Det, de højst har kunnet blive enige om, er at fjerne koranloven og gøre det sværere at få statsborgerskab. Men de har ikke engang kunnet blive enige om, at ydelser som kontanthjælp og førtidspension måske ikke bør gives til personer, der ikke er borgere af Danmark.

En vigtig del af remigrationsprocessen er, at folk frivilligt vælger at tage hjem, men det bliver vanskeligt, når de samtidig modtager gratis skattepenge fra politikere, som ikke tør sætte foden ned.

Faktisk er hjemsendelse slet ikke nævnt i deres “50 forandringer”, hvilket betyder, at der ikke engang er enighed om, at en blå regering støtter hjemsendelse – og i hvert fald ikke remigration.

Det skyldes måske også, at hverken LA eller De Konservative ønsker at mindske indvandringen. Faktisk ønsker begge partier at øge arbejdskraftindvandringen fra lande som Indien, et land med en af de største muslimske befolkninger.

De skjuler det bag ønsket om »højt specialiseret« udenlandsk arbejdskraft, men i realiteten virker det som et forsøg på at importere billig arbejdskraft, som kan presse danske fagfolk ud af visse specialiserede områder.

Jeg vil gerne stille spørgsmålet, om det overhovedet er en god idé, at DF går ind i en blå regering. For det vil i realiteten svække det arbejde, der gennem årene er gjort, ikke kun af DF, men også af Nye Borgerlige, for at presse den politiske retning mod højre.

Ved at mildne sin egen position, særligt som det mest indvandrerkritiske parti, der er valgt ind i Folketinget, risikerer DF at efterlade et tomrum i oppositionen. Og uden en stærk opposition på udlændingeområdet vil den borgerlige regering mangle et afgørende korrektiv.