Nu er det jo sådan, at lægerne er til for patienternes skyld - ikke omvendt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I debatten om det nære sundhedsvæsen og praktiserende lægers rolle udtrykker lægerne bekymring for, om tilknytning til en fast læge og familielægebegrebet vil forsvinde.

Det er ikke modsætninger, men kan bibeholdes ved tildeling af en læge til et område med et antal patienter, som lægen har fået tildelt på basis af patienternes sygdomsindeks og socioøkonomi.

Således kunne en praksis have 1.000 patienter i et belastet område med en betaling fra staten på 1.200 kr. pr patient, mens en anden i et højindkomstområde med lav sygdomsindeks kunne have 2.000 patienter for en betaling på 600 kr pr. patient. Omkostningerne i klinikken skulle så dækkes af staten ligesom huslejen

Det ville give en balance i tid til at varetage de enkelte patienter og samtidig sikre lægerne samme lønindtægt. Behovet for læger ville formentlig kunne dækkes ud fra disse gennemsnitstal med ca. 1.500 patienter pr læge, nemlig ca 4.000 mod nu 3.500 læger. Tallet kunne opjusteres med de ny opgaver til 5.000, som ønsket af regeringen.

De praktiserende læger ville givet være imod, da de ønsker at fastholde deres individuelle ejendomsret og delvise faglige autonomi. Men nu er det jo sådan, at læger er til for patienternes skyld, ikke omvendt.

Selv i USA, hvor store dele af sundhedsvæsnet er privat, f.eks. Kaiser Permanente (6 mio. medlemmer), Sutter Health og Scripps Clinic (hvor jeg selv har arbejdet) har deres egne faste praktiserende læger ansat, så ved indmeldelse i deres forsikringssystem ved fødslen er man sikret både almen lægehjælp og hospitalsbehandling (godt nok til en høj pris på ca. 1000 dollars om måneden - men her er forskellen de meget større omkostninger til de tilsvarende ydelser).

Fordelene er bl.a. fælles laboratorie- og undersøgelsesdata og fælles elektronisk patientjournalsystem. Lige nu i Danmark er der ikke adgang fra sygehus til til egen læges udførte laboratorieanalyser og kliniske data eller journalen. Det giver dobbeltfunktioner og spild af penge og kan være en sikkerhedsrisiko for patienter ved direkte akut indlæggelse.

Man taler så meget om, at Danmark har unikke registre. Det er en illusion i forhold til Kaiser Permanente, som har alle data fra vugge til grav på deres 6 mip. medlemmer. Med den uhindrede tilgang til data løber amerikansk sundhedsforskning fra vores, fordi vores data er splittet op på alle mulige registre, der ejes af forskellige.

Det kræver en del tilladelser for at tilgå og forske ud fra - og ekstra udgifter og tid, hyppigt blokerende for unge lægers projekter.

Så kære politikere, hold op med at gå uden om den varme grød, find tyren og tag den ved hornene. Tyren er ejerskabet af praksis, og hvem der udbetaler lønnen.

Så opsig praksisoverenskomsten, reorganiser lægedækningen og slå de nødvendige stillinger op til den løn, der ville svare omtrent til den nuværende personlige indtægt for en alment praktiserende læge. Og indfør samme journalsystem og laboratorie IT-system som i hospitalsvæsnet.