Hvad driver alliancen mellem venstrefløjen og Hamas?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det har været bizart at opleve den offentlige diskurs om Israel/Palæstina-konflikten siden det bestialske terrorangreb den 7. oktober 2023.

Det er som at befinde sig i et virkelighedsfjernt mareridt, der bare ikke vil slutte. Og man ser i mistro til, mens flere og flere falder for den totalt ensidige propaganda vendt mod Israel og jøder. Skubbet frem af en af verdens mest brutale og hensynsløse terrorgrupper, Hamas.

Overalt i Vesten støttes dette ensidige narrativ af ngo’er, de almene medier og SoMe; og nu desværre også af flere regeringer, herunder den danske, som på ussel vis igen har lagt sig ned og logret med halen for islamismen.

I storbyerne afløser den ene ”Free Palæstine”-demonstration den anden, desværre bakket op af et mærkeligt sammenrend af medløbere.

Det kan godt være, mange i disse demonstrationer tror eller lader som om, de tager afstand fra Hamas og udelukkende støtter civile palæstinenseres sag; men når der råbes om »død over jøder«, »from the river to the sea« og »intifada«– også blandt såkaldt moderate demonstranter – så gentager man altså uden at kny slagråb fra terrororganisationen Hamas.

Som, hvis nogen skulle have glemt det, utvetydigt kalder på udslettelsen af Israel og nedslagtningen af alle jøder.

Det er lige nu det jødiske folk, der betaler prisen. Ikke blot i Israel, men sandelig også i en lang række af europæiske lande, hvor ukvemsord, trusler og overfald er hverdagen for helt almindelige mennesker, der selvsagt ingen indflydelse har på staten Israels politik – hvad man så end mener om den.

Vi cykelfans ser det meget tydeligt i disse dage, hvor det professionelle hold Israel-Premier Tech dagligt udsættes for skældsord og trusler til fare for hele løbet.

Den kujonagtige respons herpå, fra alt fra danske ”eksperter” som Brian Nygaard til Vueltaens egne arrangører, har desværre været, at holdet nok hellere må trække sig, så de andre kan køre cykelløb. Med andre ord lader man truslerne og overfaldene virke og bebrejder dem, der bliver overfaldet. Jøderne er således selv skyld i den behandling, de får. Man føler sig næsten igen hensat til 1930’ernes Tyskland.

Værre endnu er det for civile jødiske borgere i Vesten, der modsat cykelholdet ikke har offentlighedens bevågenhed. Her skjuler man jødiske symboler og sin egen identitet, mens man dagligt frygter overfald.

De regeringer, der burde beskytte egne borgere, hopper i stedet med på den hadefulde propaganda og kalder på sanktioner mod Israel. Flere og flere ser følgende ikke andre muligheder end at flygte til den jødiske stat – og vi andre må forbløffede se på, mens Europa igen tømmes for alt jødisk.

En stor del af Israel- og jødehadet kommer utvivlsomt fra islamiske kredse. Men det drives mindst lige så meget frem af en indflydelsesrig vestlig venstrefløjselite. Og det fremkalder spørgsmålet om, hvordan i alverden denne alliance er opstået. For venstrefløjen og islamismen har praktisk taget intet til fælles; de er uenige om alt, nærmest hinandens diametrale modsætninger.

Reelt er de kun enige på to områder: deres had til vestlig kulturhistorie og deres had mod jøder. Dette had er åbenbart stærkt nok til, at man er villig til at se igennem fingre med alt det andet – og har skabt en uhellig alliance, der er blevet en virkelig og meget aktuel trussel. Mod det jødiske såvel som den hele vestlige kultur.

Nogen burde spørge venstrefløjens fortalere – herunder deres mange støtter i medierne – om, hvordan i alverden man kan forsvare at gå i brechen for en islamisme, som uden tøven ville forbyde alt, hvad venstrefløjen faktisk står for, hvis den kom til magten. Noget svar kommer dog nok ikke – dertil har man alt for travlt med at rende rundt og råbe på oprør, intifada og død over jøder.