ATP er penge ud ad vinduet
Vi skal selv kunne forvalte vores pensionsopsparing – og bedre end ATP.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Siden 2020 er ATP-fondens formue faldet fra små 1.000 mia. til små 700 mia. kr. I samme periode er vores forbrugerpriser steget med ca. 20 pct. – så det giver yderligere en værdiforringelse på 200 mia. – et tab i nutidskroner på ca. 500 mia. kr.
Tilsvarende er f.eks. den Norske Oliefond vokset fra godt 10.000 mia. til ca. 20.000 mia.
Havde ATP altså været lige så dygtige som NOF, havde der stået 2.000 mia. i dag – et tab på 1.300 mia.
Det er en katastrofe så ringe, ATP’s midler forvaltes – og med ATP’s midler mener jeg jo alle danske lønmodtageres tvungne pensionsopsparing. Helt forrykt, at man ikke kan vælge at tage sin opsparing med sig og selv sørge for, at den forvaltes bedre/ordentligt. Det må vi have lavet om på.