Uretfærdigt at gøre konventioner til syndebukke

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Bo Heimanns leder i JP 31/8 kræver nogle kommentarer. Heimann skriver, at konventioner er blevet brugt siden Anden Verdenskrig som adgangsbillet til millioner af migrationer gennem hele kontinenter. Men globale migrationsrater i det seneste århundrede har været bemærkelsesværdigt stabile ifølge den hollandske sociolog og geograf Hein de Haas i hans bog fra 2024, ”How migration really works”.

Heimann mener, migrationer har bragt os i en situation, hvor vi ikke længere kan fortsætte med at leve med konventionerne, som de lyder og tolkes nu. Befolkningerne har fået nok. Det har regeringen erkendt, skriver han.

Heimann må referere til Mette Frederiksen og otte landes åbne brev af 22/5 2025 vendt mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). De i alt ni lande mener, at EMD hindrer udvisning af udlændinge. Men det er ikke retfærdigt at bruge EMD som syndebuk, for EMD er ikke en stor hindring. I modsætning til en udbredt offentlig opfattelse indeholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) hverken en asylret eller en ret for migranter og flygtninge til ikke at blive udvist.

Det, de ni lande går efter i det åbne brev, er ifølge den belgiske tidligere dommer ved EMD Françoise Tulkens artikel 3 i EMRK: forbuddet mod tortur og nedværdigende behandling. De ni lande vil have lov til at nyfortolke det absolutte forbud mod tortur. De vil have lov til at udvise, som det passer dem, men tortur kan ikke bøjes som en elastik.

Bo Heimann skriver, at vi har en klar interesse i en stærk og international retsorden, men det er uholdbart, at konventionerne forhindrer nationalstater i at beskytte egne grænser. Men Danmark bestemmer selv på grund af sit retsforbehold sin egen migrationspolitik, og vi tager meget få flygtninge. Ca. 200 kvoteflygtninge om året fra Rwanda, Eritrea og Afghanistan.

Advokat René Offersen skrev i et indlæg i Berlingske i et forsvar for EMD, at den danske grundlov ikke sikrer borgerne tilstrækkeligt: »Når behovet for retssikkerhed bliver konkret ude i retssalene, er det helt nødvendigt, at domstolen har et retligt fundament til at stå op imod statsmagten. Mange politikere har et helt urealistisk og forkert billede af, hvilken beskyttelse der kan findes i grundlovens frihedsrettigheder.«

Kritikere af EMRK og EMD i Danmark og i udlandet forstår ikke, at EMD er det sidste bolværk mod autoritarisme (uanset hvor det kommer fra) og mod fanatisme (uanset hvad det måtte være). Den er den første til at beskytte de liberale værdier, der er grundlaget for de demokratiske samfund, der præger det europæiske kontinent.