Løkkes pensionsreform er endnu et angreb på dem, der har arbejdet længst og hårdest
Hold fast i Arne-pensionen, der blev indført som en anerkendelse af, at dem med de længste og fysisk hårdeste arbejdsliv også skal have gode år på pension.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Lars Løkke vil »modernisere« vores pensionssystem, og på overfladen lyder det som et forsøg på at gøre systemet mere fleksibelt og tidssvarende. Men det er i virkeligheden endnu et angreb på trygheden for de mennesker, der har de hårdeste arbejdsliv.
Vi har venner og bekendte, der efter tre år på gymnasiet har taget noget ufaglært arbejde, en tur på højskole og en lang videregående uddannelse.
Mange af dem kan sagtens se sig selv tage nogle ekstra år bag skrivebordet, selvom de har nået folkepensionsalderen. For dem viser de over 80.000 danskere, der allerede arbejder efter pensionsalderen, at arbejdslivet kan fortsætte og se ud på mange måder – også selvom man har ret til sin folkepension.
De er en del af en markant stigning i, hvor mange der arbejder frem til og efter pensionsalderen. En tendens, Løkke må have overset, når han påstår, at mange ikke fortsætter med at arbejde, selvom de har lyst.
Vi kender også mange unge, der er startet på fuld tid i fysisk hårde job som teenagere, og som kommer til at knokle som sosu’er, murere eller vvs’ere i mange årtier endnu. For dem er der seniordage og fritvalgsordninger i overenskomsterne, der giver fleksibilitet, hvis man vil skrue ned for timetallet, når man nærmer sig folkepensionsalderen.
Arbejdsmarkedets parter har dermed allerede sikret noget af den fleksibilitet, som Lars Løkke efterspørger. Vi skal stadig have bedre muligheder for at tilpasse arbejdstiden i livets efterår, så det ikke er et enten-eller mellem fuld tid og fuld pension. Men når Lars Løkke påstår, at det i dag er så sort-hvidt, er det simpelthen ikke rigtigt.
Vi skal holde fast i Arne-pensionen, der blev indført som en anerkendelse af, at dem med de længste og fysisk hårdeste arbejdsliv også skal have gode år på pension. Alle fortjener nogle år, hvor kroppen stadig kan bruges til at dyrke de hobbyer, som Løkke lovpriser.
Pensionskommissionen har også peget på, at tilbagetrækningsordningerne er helt nødvendige for at sikre en balance i forhold til den stigende pensionsalder.
Dansk økonomi er velpolstret, så der er ingen grund til at rundbarbere sikkerhedsnettet under lønmodtagerne. Der er råd til, at vi i stedet hæver ydelsen for tidlig pension til samme niveau som seniorpensionen og fastfryser anciennitetskravet, når pensionsalderen hæves.
Det er det eneste værdige for de mennesker, der har bidraget til fællesskabet gennem et langt arbejdsliv, og som ikke fortjener en lang og trættende visitationsproces.
I stedet for at gamble med pensionssystemet bør vi styrke de ordninger, der allerede sikrer tryghed og fleksibilitet – og sikre, at vi ikke svigter dem, der har opbygget vores velfærdssamfund.