Nu også jer: Jyllands-Posten hjælper amerikanske påvirkningsagenter

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Overskriften på forsiden af Jyllands-Posten den 28. august brøler: ”Grønlands amerikanske baser har været en milliardforretning for danskerne”. Det er i bedste fald vildledende, og brødtekstens omtale af »den danske pengemaskine« nærmest antyder aktiviteter sidestillet med ågervirksomhed.

Hvad i alverden er Jyllands-Postens ærinde med denne historie – udover at skabe yderligere splid mellem Grønland og Danmark.

Det forsvinder i tågerne, og man savner en ansvarlig chefredaktør.

For hvad er fakta? Det er jo ingen hemmelighed, at danske virksomheder har arbejdet for amerikanerne på baserne i Grønland. Ej heller er det nogen hemmelighed, at tusindvis af danske håndværkere og servicemedarbejdere har arbejdet på baserne. Og har virksomhederne tjent penge på det? Selvfølgelig har de det – det er jo ikke filantropi.

Men ethvert beløb kan jo pustes op til at ligne den rene udbytning af Grønland ved at fremskrive beløbene.

Sandheden er jo, at virksomhederne ikke tjente milliardbeløb – det er kun fremskrivningen, som meget belejligt kan få redaktionen til at bruge ordlyden i overskrifter og indhold – uanset hvor mange økonomieksperter man bruger som alibi for metoden.

At Jyllands-Posten bruger metoden til at få en fortjeneste på 400 mio. kr. over en periode på 31 år til at vokse til 13 mia. kr. illustrerer tydeligt skævvridningen af fakta.

Yderligere er de 400 mio. kr. bygget på konkret tal på 70 mio. kr. for »en af aktørerne i konsortiet DAC« og formodning om tilsvarende tal for de øvrige fem deltagere. Et noget tyndt datamateriale.

Fakta er også, at der i Grønland ikke fandtes den arbejdskraft, som amerikanerne skulle bruge, men det undgår Jyllands-Posten behændigt at nævne.

At Danmark via diplomatiet fik sørget for, at danske virksomheder fik del i diverse kontrakter i forbindelse med basernes etablering og drift, er jo kun en rimelig betaling for at stille land til rådighed for baserne – og en gevinst for både Grønland og Danmark.

Artiklerne – der kommer forhåbentlig ikke flere – er et udtryk for utrolig dårlig timing og en voldsom tonedøvhed set i relation til det i øjeblikket komplicerede spil mellem Grønland, Danmark og en uberegnelig amerikansk præsident.