Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Vil Venstre egentlig naturnationalparkerne, eller er det spil for galleriet?

På Christiansborg er Venstre en del af en regering, der bakker op om naturnationalparkerne. Men lokalt fortsætter flere Venstre-folk modstanden. Hvor står Venstre egentlig i naturpolitikken?

Sofie Graarup JensenBiolog, De Unge Biodiversitetsambassadører
Michael StraarupBiolog, De Unge Biodiversitetsambassadører

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Der skal nogle store græssere ud, og så skal naturen ellers være uberørt,« lød det fra Venstres daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, da han i 2019 tog det første spadestik til det, der i dag er Fussingø Naturnationalpark. Siden da har naturpolitikken levet en noget mere omskiftelig tilværelse i det gamle landmandsparti. Og gør det stadig.

Men lad os starte med det positive: Det er godt, at Venstre i dag er med i en regering, som ikke bare bakker op om flere naturnationalparker, men om at udvide antallet, f.eks. gennem den grønne trepartsaftale. Men mens Venstre på Christiansborg er en del af en regering, der fører en noget mere ambitiøs naturpolitik, er det så som så med opbakningen ude i baglandet:

På Fyn fører Venstres folketingskandidat, Amanda Heitmann, en heftig kamp mod en naturnationalpark på Sydlangeland. Jammerbugts Venstre-borgmester, Mogens Gade, bekæmper naturnationalpark Tranum med alle midler. Byrådsmedlem i Esbjerg Kommune og folketingskandidat for Venstre Klaus Sandfeld har tilsyneladende nærmest gjort det til sin mærkesag at bekæmpe effektiv naturgenopretning og truede arter.

I Nordsjælland holder en anden af partiets folketingskandidater Tue Villesbro fast i sin modstand og bliver lystigt brugt af “Stop vanrøgt af dyr bag hegn”-segmentet i dets hetz-lignende arbejde. Rundtom i landet er der således flere lokale Venstre-folk, der tilsyneladende direkte modarbejder den naturpolitiske linje, som Christiansborg-Venstre ellers bakker op om.

Så hvad er sandheden? Vil Venstre stå vagt om den naturpolitik, det nu er med til at gennemføre – eller er det hele spil for galleriet? Vi har brug for klare svar. For os er der ingen tvivl: Som levesteder for vildheste og bisoner, blomstrende enge, fuglesang i forårsluft og børn, der kan se naturens drama udspille sig lige foran sig, er naturnationalparkerne kærkomne. Det er steder, hvor arter, vi i dag næsten har mistet, kan vende tilbage og leve hele, meningsfulde liv.

En gang hed det: »Venstre, ved du, hvor du har.« Derfor efterlyser vi nu svar på, hvor vi har Folketingets p.t. største parti i den førte naturpolitik. Er det Christiansborg eller baglandet, der har teten? Svaret blafrer i vinden.