Ungdomsuddannelser må ikke ende med A- og B-hold

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når epx åbner om få år, er det med politiske forventninger om en almendannende og studieforberedende ungdomsuddannelse. Det kræver imidlertid, at vi fastholder den faglige kvalitet og sikrer ligestilling med de eksisterende gymnasiale retninger.

Epx bliver en erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse, der skal rumme flere og studieforberede 40 pct. af en ungdomsårgang. Men når epx får det laveste adgangskrav, kan uddannelsen hurtigt blive den mindst attraktive for ambitiøse elever. Den risiko bliver kun større, hvis vi samtidig sænker kravene til de undervisere, der skal bære epx – hvilket politikerne lægger op til med aftalen om epx. Det må ikke ske.

Epx skal for både elever og undervisere være et statussymbol. Hvis epx skal nå de gymnasiale mål, forudsætter det, at underviserne har gymnasial undervisningskompetence, og at gymnasialt pædagogikum bevares og tilpasses epx’ens behov.

Som underviser på hf, der rummer mange elever, der ellers har haft det svært i uddannelsessystemet, ved jeg, at mange unge har brug for alternative måder at lære på – og det bliver også særligt vigtigt på epx. Og jeg ved, at elever kan have brug for støtte fra andre faggrupper. Men det betyder ikke, at vi skal sænke ambitionerne for undervisningen.

Loven om de gymnasiale uddannelser fastslår fælles overordnede mål for hf, stx, hhx og htx: almendannelse, studieforberedelse og elevernes udvikling til myndige og kritiske borgere. Disse mål bliver kun endnu vigtigere i dagens verden, hvor vi skal modstå både Putins og Trumps ideologier og lignende tanker, der via internettet spredes også i den danske ungdom.

Epx skal have et øget fokus på praksis, men det må ikke ske på bekostning af den videnskabelige status, som fagene har i gymnasiet. Det er også en praksis at skelne mellem fup og fakta på sociale medier, og med kunstig intelligens på fremmarch bliver det endnu vigtigere for fremtidens elever at kunne afgøre, om information er videnskabeligt funderet eller ej.

Fundamentet for de eksisterende gymnasieuddannelser er den forskningsbaserede universitetsuddannelse, som alle gymnasielærerne har, og som netop er grundlaget for at danne unge i en verden af misinformation.

Det har i årevis været en vigtig fælles indsats fra Børne- og Undervisningsministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening at sikre, at alle gymnasielærere lever op til de faglige krav. Det er vigtigt, at man ikke undergraver denne fællesfaglige lærerkultur med epx ved f.eks. at differentiere i kravene til lærernes faglige og pædagogiske kompetencer.

Det er her særligt vigtigt at notere sig, at den videnskabelige metode ikke er noget, vi dyrker i bestemte fag eller et kort kursus. Det er en daglig metodisk praksis i alle gymnasiefag – også i fag på c-niveau. Derfor kan vi heller ikke differentiere mellem niveauerne ved blot at lade de højeste fagniveauer tage sig af den del nogle få timer om ugen.

En ny undersøgelse af den eksisterende eux-uddannelse viser, at c-niveauerne bør være gymnasiale. 62 pct. peger på faglige problemer, når man på eux allerede i dag erhvervsretter en del undervisning på c-niveau. 82 pct. af lærerne peger på, at studieforberedelsen vil blive udfordret på epx, hvis fag på c-niveau ikke varetages af gymnasielærere.

Det betyder ikke, at andre faggrupper ikke på glimrende vis kan danne elever, f.eks. i folkeskolen. Man bør bare have respekt for, at videnskab og faglig metode er langt mere i fokus på gymnasiale uddannelser.

Vi skylder de kommende epx-elever, at deres uddannelse bliver en A-vej med samme faglige standard, samme pædagogiske ambition og samme vilje til at skabe engagerende og meningsfulde ungdomsuddannelser for alle.