Finland har løsningen på den danske elkrise
Når borgere går sammen i fællesskaber og ejer vindmøller og solceller, stiger opbakningen til grøn energi. Samtidig bliver elnettet bedre sikret mod cyberangreb og terror. Den model virker i Finland. Men i Danmark spænder vi ben for energifællesskaber.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi skal udbygge det danske elnet. Men det går for langsomt. Konsekvenserne er desværre, at det både forsinker den grønne omstilling og bremser økonomisk vækst.
Men de danske politikere og kommuner er heldige. De behøver ikke at opfinde den dybe tallerken for hurtigt at reagere. Politikere og kommuner skal blot kigge mod Finland.
Forestil dig en landsby, hvor borgerne selv ejer deres vindmøller og solceller, så de får billig strøm fra lokalområdet og et overskud fra salget, der går tilbage til fællesskabet. Og ja, finnerne vil gerne have både vindmøller og solcelleparker i baghaven, for det giver en helt anden opbakning, når borgerne selv er medejere.
Det lyder måske som en utopi, men det er virkeligheden i Finland. Og det kan blive det i Danmark.
I Finland har man truffet en politisk beslutning om, at energifællesskaber er en god idé. Derfor har man fjernet de juridiske barrierer, som vi stadig har herhjemme, og givet borgerne mulighed for at tage ansvar for deres energiforsyning.
Resultatet er små, lokale fællesskaber, hvor man ejer og driver vindmøller eller solceller – og hvor strømmen først og fremmest bruges lokalt uden at skulle igennem det store centrale net.
I Finland har man ca. 400 energifællesskaber, der drives af alt fra 80-1.000 borgere. Det kan f.eks. være en landsby, der går sammen om en vindmølle.
Det skaber ikke bare grøn energi. Vores forskning viser, at det giver en helt anden opbakning, når man selv har ejerskab. Modstanden forsvinder.
Men vi behøver nu ikke at gå helt til Finland. I Hvide Sande har man opstillet tre vindmøller på havnen, som først blev ejet af borgerne, men da strømpriserne faldt, blev de overtaget af det lokale fjernvarmeværk, som i øvrigt er ejet af forbrugerne. I dag drives værket med billig strøm, og det giver lave el- og varmepriser til borgerne i byen.
Så hvorfor er det, at andre fjernvarmeværker ikke blot sætter en vindmølle op, når de to energiformer passer godt sammen? Fordi det ikke er lovligt.
Det fungerer kun i Hvide Sande, fordi vindmøllerne står på værkets grund. Hvis de havde stået bare 500 m væk, skulle strømmen transporteres over det almindelige net, og det havde givet helt andre priser og forhindringer.
Udover jura handler det nemlig om, at vi i dag har aktører på elnettet, der skal tjene penge. Så hos disse lokale selskaber er der ikke opbakning eller interesse for, at samfundet laver fællesskaber, der selv står for strømforsyningen. Aktørerne har ikke interesse i blot at føre strømmen rundt om hjørnet. Men det ville være i samfundets interesse og spare udbygning af det kollektive net, hvor det er svagt.
Det er også derfor, at de mangler strøm i Frederikshavn. Her har man brug for mere strøm for at kunne udvide industrien.
Men det lokale elnet er for svagt, og det nationale Energinet venter med at udbygge det, fordi behovet ikke er dokumenteret. Det kan Frederikshavn ikke dokumentere, fordi de først skal udbygge industrien, når der altså er et stærkere elnet. Det er hønen og ægget.
Resultatet? En ond cirkel, hvor udviklingen går i stå, fordi reglerne ikke følger med virkeligheden. Og hvor borgerne, der kunne nyde godt af udviklingen, bliver holdt udenfor.
Teknologien er der. Erfaringerne er der. I Finland har man valgt at gøre det muligt, men i Danmark gør vi det svært.
Især burde kommunerne være en drivkraft, men de har hverken ressourcer eller kompetencer til at hjælpe borgerne i gang. Så borgerne kender ikke deres muligheder.
Kommunerne burde have en tydelig rolle som facilitatorer, der aktivt hjælper borgerne med rådgivning om finansiering og juridisk støtte. For vi har allerede ordninger, hvor grupper af borgere kan få statsgaranterede lån til rådgivning. Det er lån, der ikke skal betales tilbage, hvis projektet ikke bliver til noget. Det er en god start. Men det kræver, at nogen fortæller borgerne, at det overhovedet findes.
I Finland handler det om borgeroplysning. I Danmark handler det om politikeroplysning. Både i kommunerne og på Christiansborg. Bl.a. med oplysning om den fastgroede myte om, at borgere ikke vil have en vindmølle i baghaven. Fællesskaberne giver opbakning til solcelleparker og vindmøller.
Politikerne på Christiansborg bør tage et opgør med de snævre interesser, der ikke gavner samfund og erhvervsliv. Og satse på energifællesskaber, der giver et grønt og robust elnet.