Mette Frederiksens tavshed om Israels folkedrab er et problem i sig selv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Jyllands-Postens interview den 16. august med Mette Frederiksen (S) om Israels igangværende folkedrab i Gaza er der såvel i dansk som israelsk presse blevet fokuseret meget på statsministerens udtalelse: »Netanyahu er et problem i sig selv nu.«

I betragtning af at Mette Frederiksen med sin rejse til Israel i marts 2021 – under covid-19-krisen – bakkede aktivt op om Netanyahu dels i hans valgkamp og dels ved støtten til Netanyahus apartheid-diskriminerende vaccinepolitik over for palæstinenserne, er udtalelsen i lørdagsavisen da også bemærkelsesværdig.

Men interviewet er på ingen måde et opgør med Mette Frederiksens yderst pro-israelske politik, der er kommet i stigende modsætning både til den folkelige opinion og flere socialdemokraters – ikke mindst Mogens Lykketofts – afstandtagen til partiets stiltiende støtte til Israels folkedrab.

At der ikke er tale om et opgør med regeringens hidtidige pro-israelske linje, bekræftes af, at Mette Frederiksen på spørgsmålet om, hvorvidt hun har fortrudt nogle af de ting, hun har sagt om Israel i fortiden, svarer: »Nej, overhovedet ikke. Jeg står fuldstændig på mål for vores opbakning til Israel. Den kommer ikke til at ændre sig.«

I stedet for at bruge betegnelsen ”folkedrab” omtaler statsministeren Netanyahus krigsforbrydelser som »den konkrete fremfærd« eller »en regering, der i vores øjne går for langt«. Med de ord kan kritikken af Israel næppe blive mere fodslæbende.

Mette Frederiksens vurdering, at »Netanyahu er et problem i sig selv«, er utvivlsomt rigtig, men først og fremmest negligerer Mette Frederiksen, at den israelske premierminister er en international krigsforbryder, som Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt en arrestordre på.

Det er til gengæld nok overraskende, at statsministeren for et land, der aktivt har arbejdet for folkeretten og oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol samt endog p.t. er medlem af FN’s Sikkerhedsråd, udtaler, at det ikke er hendes opgave at tage stilling til, om Danmark skal efterleve Den Internationale Straffedomstol.

Interviewet bekræfter, at der er lang vej igen, før regeringen erstatter sine mange forsigtige, let-kritiske udsagn om Israels krig i Gaza med egentlig handling som f.eks. pres på Israel, anerkendelse af Palæstina, ophævelse af EU’s associeringsaftale med Israel, stop for dansk våbeneksport og -transport til Israel, retsforfølgelse af krigsforbrydelser og folkedrab og akut bryde Israels krig og blokade mod Gaza, der sårer, dræber og udsulter palæstinenserne uden sidestykke.

Vi er mange, der har erkendt, at Mette Frederiksens årelange opbakning til Netanyahu og hendes passivitet, når det gælder støtte til den palæstinensiske civilbefolkning efter 22 måneders folkedrab, for længst er blevet et problem i sig selv.