Hvor svært kan det være?!
Fjern overskæringer hurtigst muligt – de er alt for farlige.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I sidste uge skete der igen en dødsulykke i en jernbaneoverskæring i Sønderjylland, den anden i løbet af seks uger. Og nu starter en diskussion om at fremrykke opsætningen af bomme!
Jeg må indrømme, at jeg desværre var så naiv, at jeg var af den opfattelse, at jernbaneoverskæringer var passé og erstattet af enten viadukter eller broer som her i Østjylland, men nej!
Hvordan i alverden kan vi i 2025 i et ellers oplyst land som Danmark acceptere, at tog med mere end 100 km i timen passerer en vej i en ubevogtet overskæring?!
Fjern disse overskæringer snarest mulig, og undgå bomme, der alligevel ikke giver fuld sikkerhed, og byg broer med passende mellemrum. Det må kunne gøres inden for de to år, det tager at opsætte bomme.