Manglende sociale færdigheder hos børn er ikke kun noget, man kan tørre af på forældrene

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I FOLA undrer vi os. For blot få måneder siden viste den nationale kvalitetsrapport for dagtilbud det, der burde være centrum i debatten om børns sociale kompetencer ved skolestart: »Daginstitutionernes arbejde med børnefællesskaberne er et af de undertemaer, stuerne vurderes lavest på. På omkring 6 af 10 stuer er personalet ”sjældent” eller ”af og til” opmærksomt på børnenes fællesskaber (65 pct.) eller hjælper børn til at indgå i sociale samspil (64 pct.).«

Når vi hører fra børnehaveklasseledere, at børn har svært ved at tage hensyn, vente på tur eller indgå i fællesskaber, er det svært ikke at se en åbenlys sammenhæng.

Hvis mange børn ikke får tilstrækkelig støtte til at være en del af fællesskabet i dagtilbuddene, giver det sig selv, at de også vil mangle færdighederne, når de starter i skolen.

Alligevel er rapportens konklusion næsten fraværende i debatten. I stedet bliver blikket ofte vendt mod forældrene, som om vi kunne “opdrage” børnene ind i fællesskaber hjemme i stuen.

Men sociale kompetencer opstår ikke først og fremmest ved spisebordet. De udvikles, når børn møder hinanden i leg, lærer at forhandle regler, finder mod til at spørge, om de må være med, eller lærer at sige undskyld. Og de udvikles bedst, når der er voksne til stede, der kan hjælpe børnene med at finde ind i fællesskabet.

Der er heller ingen tvivl om, hvad der er den bedste vej til at styrke de sociale færdigheder: legen.

Det viser forskningen over en bred kam helt entydigt – og kvalitetsrapporten fremhæver også netop det: »Legen er central for børns udvikling og læring, fordi den er en væsentlig arena for at indgå i sociale fællesskaber og udvikle relationer til andre børn.«

Når legen får plads, får børnene mulighed for at øve sig i at samarbejde, vise empati og løse konflikter – alt det, der danner fundamentet for at kunne fungere i en børnehaveklasse.

Den vigtigste læring i børnehavealderen sker, når børn leger frit med hinanden – og voksne hjælper dem med at navigere i de sociale situationer, legen skaber.

Det er ikke et spørgsmål om vilje fra pædagogernes side – men om rammer. Når personalet er presset på tid og normeringer, bliver det sværere at have blik for relationerne og det sociale samspil. Og det er netop den støtte, mange børn mangler, når de står på skolens første dag.

Vi kunne ønske os, at debatten blev mere nuanceret og tog fat på sammenhængene mellem de helt afgørende arenaer, vores børn befinder sig i – og som det er et politisk ansvar at sikre kvaliteten af.

Hvis vi vil have børn, der både er klar til at lære bogstaver og tal i skolen og samtidig har stærke sociale kompetencer, skal vi investere i de fællesskaber i dagtilbuddene, hvor børn hver dag lærer, øver og oplever, hvad det vil sige at være en del af noget større.