Kære forældre: Shein og Temu siger tak for jeres tavshed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

På TikTok eller Instagram er det næsten umuligt at scrolle uden at støde på et “haul” fra Shein eller TEMU: En 14-årig, der pakker den ene lille plastikpose op efter den anden, mens likes og kommentarer vælter ind.

Problemet er ikke kun, at to kinesiske kæmpekoncerner har gjort hurtigmode til en global sport – problemet er, at alt for mange forældre vender det blinde øje til.

Der er efterhånden ikke mange, der ikke har hørt, hvorfor Shein og Temu er dybt problematiske: Tøj til spotpris, produceret under tvivlsomme forhold, med enorme miljøomkostninger og uden respekt for menneskerettigheder.

Så lad os parkere den debat. For den virkelige diskussion er, hvorfor børn og unge stadig køber der – og hvem der egentlig har ansvaret for at stoppe det.

Forældre har både mulighed for og pligt til at vide, hvad deres børn køber. De fleste kan se bankudtog, fragtlabels og de store papkasser, der dumper ind fra Kina. Det kræver ikke et efterforskningshold at opdage, at ens barn bestiller 27 toppe og bluser til 18 kroner stykket. Det kræver blot, at man kigger efter – og tager snakken.

Når pengene er små, kan det være fristende at se billigt tøj som en løsning. Men det er det ikke – det er en undskyldning. Ordentlig kvalitet, holdbarhed og menneskelige arbejdsforhold koster. Den regning slipper vi ikke for, vi sender den bare videre. Og jo længere vi udsætter den, desto dyrere bliver den – for miljøet, for arbejderen ved symaskinen og for den næste generation, vi lærer at købe uden at tænke.

Forældre skal ikke kun lære deres børn at styre dankortet, men også kompasset. Hvis du ikke lærer dine børn at tage ansvar for deres forbrug, så gør Shein og Temu det for dig. Og de underviser ikke i omtanke – de underviser i at købe billigt, smide hurtigt ud og aldrig spørge, hvem der betaler den virkelige pris.

Så kære forældre: Løft blikket fra jeres egen skærm og se, hvad jeres børn fylder deres indkøbskurve med. Spørg, lyt, og lær dem, at prisen på tøj ikke kun måles i kroner, men også i hænderne, der har syet det. Hvis I ikke tager den opgave på jer, risikerer vi at opdrage en generation, der ikke kan kende forskel på et godt køb og et dårligt menneskesyn.