Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hvem rager din seksuelle observans?

Hvorfor er det vigtigt at angive sin seksualitet i forbindelse med et debatindlæg?

Steffen RasmussenPensionist, Skovlunde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

På det seneste har der været flere debattører, der har annonceret deres seksuelle tilhørsforhold i forbindelse med deres debatindlæg. Således skrev en, at hun var lesbisk, og en anden, at han var homoseksuel.

Jeg må ærlig talt sige, at jeg er stået af. Det er helt uden for kontekst, at denne “vende vrangen” ud på sig selv synes vigtigere end selve budskabet i deres debatindlæg. For hvad rager det mig eller andre, hvilke seksuelle præferencer disse folk har?

Kunne man måske forestille sig, at langt de fleste og fremtidige debatindlæg her i JP indledes med: “og ja, jeg er heteroseksuel”? Om det så skulle fremme forståelsen.