Europa har hårdt brug for oprustning inden næste sundhedskrise
Investerer vi i udvikling, produktion og distribution på europæisk plan, kan vi transformere fremtidige pandemitrusler fra uforudsigelige kriser til overkommelige udfordringer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Geopolitikken ændrer sig dag for dag. Den store uro internationalt kalder på et styrket og fælles beredskab i Europa. Men det gælder ikke kun krudt og kugler og cybersikkerhed. Vacciner vil i fremtiden være lige så vigtige for vores europæiske sikkerhed som krudt og kugler. De er med andre ord vores supervåben. Derfor har vi brug for en langt større og mere strategisk indsats på sundhedsområdet.
Coronapandemien viste os, hvor sårbar Europa er over for globale sundhedskriser. Vi så, hvordan manglen på medicin, vacciner og medicinsk udstyr kan forvandle velfungerende samfund til kaos. Det går ud over os alle sammen, når en global sundhedskrise rammer.
I kølvandet på coronaepidemien har EU taget betydelige skridt for at styrke sikkerheden på sundhedsområdet. Vi har fået et fælles europæisk vaccineindkøb, og vi har oprettet en europæisk sundhedsunion, hvis formål er at beskytte europæiske borgeres sundhed. Nu er tiden kommet til at sætte lighedstegn mellem europæisk oprustning og vacciner. Men der er stadig alt for mange svagheder i beredskabet.
For det første har vi brug for ensartede pandemistrategier på tværs af landene, så vi alle følger de samme retningslinjer, når en krise rammer. Det vil betyde, at vi kan dele vigtige informationer med hinanden og handle i fællesskab.
Derudover skal vi investere i fælles produktion af vacciner og medicin inden for EU’s grænser, så vi ikke er så afhængige af leverancer fra andre lande. I en tid, hvor vi ikke kender morgendagens forsyningskæder, er det helt centralt.
Vi skal også tænke langsigtet. Vi ved ikke, hvad fremtidens sygdomme og sundhedskriser bliver. Vi ved heller ikke, hvornår og hvordan de vil smitte og krydse landegrænser. Men vi ved med sikkerhed, at de er på vej. Derfor skal vi styrke vores biosikkerhed og investere i udvikling af metoder til hurtigere at identificere og reagere på nye virustrusler.
Endelig skal vi kunne agere smidigere og mere fleksibelt med en centraliseret, koordinerende enhed eller netværk. For eksempel skal vi kunne rulle vaccineproduktion ud hurtigt og effektivt på tværs af hele EU, når en ny sundhedskrise opstår. Her er EU FAB – et europæisk netværk af produktionsfaciliteter – et lovende initiativ, som Europa bør investere endnu mere i.
Investeringer i flere vaccineudviklingsplatforme er også afgørende for at sikre, at Europa står stærkt i kampen mod fremtidens pandemier. Hver vaccineteknologi har nemlig sine fordele og ulemper. Derfor er det vigtigt med en blandet europæisk vaccineplatform og investering i forskellige teknologier.
Investerer vi i udvikling, produktion og distribution på europæisk plan, kan vi transformere fremtidige pandemitrusler fra uforudsigelige kriser til overkommelige udfordringer.