Kampen om nikotinen: Misforståelser skader patienterne
Hvis man beder mennesker om perfektion, risikerer man bare, at de giver op og bliver hængende på cigaretter. Og det ville være den mest skadelige konsekvens af den gode vilje.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Lad mig starte med en undskyldning. Undskyld, at jeg udtalte mig provokerende i et interview i JP den 3. august. Jeg sagde, at væsker uden nikotin til e-cigaretter var at sammenligne med en væske med aromaer ligesom saftevand. Bemærk: væsker uden nikotin, som visse e-cigaretbrugere anvender for at komme helt væk fra nikotin.
Man skal passe på med at provokere med noget så sensitivt som e-cigaretter, for så risikerer man at blive misforstået. Og ganske rigtigt. Nu beskylder Martin Wolffbrandt fra Patientforeningen mig for at »fremstille e-cigaretter og andre nikotinprodukter som saftevand« i JP 11. august.
Men det er lodret forkert. Det sagde jeg eksplicit ikke. Jeg efterlyste derimod, at man regulerer produkterne ud fra, hvor farlige de er. Man bør også regulere ud fra, hvor afhængighedsskabende produkterne er. Og e-væsker uden nikotin er bestemt mindre afhængighedsskabende end e-væsker med nikotin.
Hvis Wollfbrandt virkelig ønsker at misforstå mig – og manipulere – så er det utrolig nemt. Men det gavner ikke debatten, og det gavner i særdeleshed ikke patienterne. Hvert år dør omkring 16.000 mennesker af rygning og rygerelaterede sygdomme i Danmark. Det store sundhedsproblem er rygningen, ikke nikotinen. Nikotin er naturligvis ikke helt risikofrit, men for voksne, raske brugere er de fleste forskere enige om, at de absolutte risici er lave.
Hvis man kan opnå nikotinen uden at ryge – f.eks. ved at dampe tobak eller væske – så er det markant mindre skadeligt end cigaretter. Og hvis man kan slippe helt væk fra nikotinen, så slipper man også for afhængigheden. På den måde kan man skridt for skridt komme væk fra de mest skadelige konsekvenser af sine dårlige vaner.
Wollbrandt har ret i, at det bedste ville være, at folk slet ikke brugte noget som helst. Perfektion er altid bedst. Men mindre kan også gøre det. Sundhedsstyrelsen har lavet et tænkt regnestykke, hvor man kunne spare 75 pct. af de 16.000 dødsfald, hvis rygere udskiftede cigaretter med røgfri produkter. Det er over 10.000 mennesker om året. Det synes Sundhedsstyrelsen ikke er godt nok. Jeg synes derimod, det er værd at overveje.
Hvis man beder mennesker om perfektion, risikerer man bare, at de giver op og bliver hængende på cigaretter. Og det ville være den mest skadelige konsekvens af den gode vilje.