Løhde skal stå fast over for privilegieblinde læger

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Men en ny lovpakke vil indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) have mere hånd i hanke med de praktiserende lægers ageren. Det har allerede fået mange praktiserende læger til at hyle som stukne grise, og resonansen vil kun blive højere, for PLO (Praktiserende Lægers Organisation) har historisk altid fået sin vilje. Måske er det skatteborgernes tur til at få deres vilje denne gang?

Forestil dig en gymnasielærer, der, når måneden er forbi, skriver en faktura til gymnasiet på den gode side af 100.000 kr. for sit arbejde. Ansæt dog vedkommende på en lønoverenskomst, ville mange nok sige – men hvorfor egentlig?

Det er jo sådan, det fungerer for praktiserende læger, der agerer som selvstændige erhvervsdrivende, selvom de reelt ikke driver virksomhed for »egen regning og risiko«. »Kundegrundlaget« er til stede qua det offentlige, og det gule sygesikringsbevis er det sikreste »betalingskort« med direkte dækning i den danske statskasse, og tab på debitorer er derfor en by i Rusland. Systemet koster administration både for den praktiserende læge og for det offentlige (regionerne). Det samme gør sig gældende for psykologer. Opsig ordningen med ydernumre, og tilbyd i stedet en offentlig lønoverenskomst på fuldstændig samme vilkår som PPR-psykologer i kommunalt regi.

Der er i de seneste år tilført flere penge til psykiatrien, og i samme periode har vi set et stigende antal psykiatere, der skifter offentlig ansættelse ud for at blive »selvstændigt erhvervsdrivende«, og så forsvinder mange ekstramidler, som politikerne har sat af, ned i lommerne på personale, der tidligere var tilfreds med en mindre honorering.

I Danmark burde unødvendig administration være et politisk fyord. At få »kunder« af det offentlige og derefter fakturere det offentlige er at have snablen nede i de offentlige kasser og har intet med selvstændig virksomhed for »egen regning og risiko« at gøre.

I alt for mange år har fagforeningerne PLO og DP (Dansk Psykologforening) haft politikerne i deres hule hånd, og det har resulteret i, at danske skatteydere med den nuværende ordning for praktiserende læger med flere betaler mere end nødvendigt. Skatteyderne har ikke demokratisk stemt på PLO og DP, og derfor er det yderst kærkomment, hvis Sophie Løhde med en fast hånd kan tage magten tilbage til politikerne og sætte borgerne, der betaler gildet, i centrum.

Tilbyd almindelige offentlige lønoverenskomster, og tilbyd fast arbejdssted i offentlige sundhedshuse fordelt over hele landet. Så kunne man også hurtigere politisk intervenere over for det paradoks, at der i Danmark er flere læger per indbygger, hvor de »raske« bor, og færre læger, hvor de »syge« bor. Og lønniveauet kunne passende være på gymnasielærerniveau.