Forståelse for dansk åbner dørene til danskerne
Jeg forlader Danmark efter fem år som Belgiens ambassadør. Jeg har øget mit kendskab til dansk, og det har åbnet mange døre i et land, der ellers har ry for at lukke sig om sig selv. Jeg elsker dansk ironi, sætter pris på dansk opfindsomhed og effektivitet, men studser fortsat over visse danske vaner – som f.eks. at flage med Dannebrog til fødselsdage.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Fem år er gået med det privilegium at bo og arbejde i Danmark, så det er med vemod, at jeg afslutter mit embede. Det har været fantastisk og spændende, for Danmark viste sig at være anderledes, end jeg forventede. På overfladen er samfundet i Danmark enkelt, men det er i virkeligheden meget mere sofistikeret end som så.
Jeg må være ærlig. Jeg har snydt lidt i forhold til det danske. Min hustru er dansk, og jeg har gennem mange år været omgivet af danske gloser. Herudover falder dansk nok nemmere, når man som jeg kommer fra Flandern i Belgien.
I mine fem år her er jeg kommet til at holde endnu mere af det danske sprog med alle dets nuancer. Mange danskere taler dog ikke særligt pænt om deres sprog. Det synes jeg er ærgerligt. Det danske sprog er rigt, varieret og med masser af nuancer og muligheder for at udtrykke sig præcist.
Mange udlændinge har svært ved at forstå dansk ironi, men jeg sætter pris på den, da den på nogle punkter minder om den der, hvor jeg kommer fra i Belgien. Humor skaber i min erfaring en god bro mellem kulturer.
Danskerne har en sund dosis selvtillid og tror på fremgang. Alt var ikke bedre i gamle dage. I er gode og villige til at udnytte nye teknologiske muligheder, f.eks. den grønne omstilling. I har tillid til fremtiden, og et optimistisk livssyn bringer dynamik ind i samfundet. Det kombineres med en særlig dansk tilknytning til fortiden, hvor bestemte – og nogle gange mærkværdige – traditioner holdes strengt i hævd.
For eksempel menuen juleaften (and eller/og flæskesteg samt risalamande) og nytårsaften, der – uanset hvor man befinder sig i landet – begynder kl. 18.00 foran fjernsynet, klar til kongens nytårstale. Og så kan jeg stadig ikke helt forstå, hvorfor fødselsdage fejres med Dannebrog.
Danskerne er pragmatiske og ikke overdrevent nostalgiske. Hvis det nationale postselskab ikke længere kan klare konkurrencen, accepterer flertallet af danskere, at så må det slutte, selv om det har konsekvenser for brevuddelingen. Det er jeg ikke sikker på var gået i mange andre lande. Når virksomheder lukker, opfattes det ikke nødvendigvis som en definitiv afslutning eller en katastrofe, men tværtimod begyndelsen på noget nyt.
I agerer internationalt helt naturligt, men er rodfæstet i nationale traditioner: I elsker den danske krone – men betaler næsten alt med MobilePay. Danskerne er dygtige til at skifte kurs, når det er nødvendigt, og tilpasser sig forandringer. Belgiere er ikke trygge ved forandringer, men i Danmark kan I udvikle jer og holde fast i det, som er væsentligt for jer. Det er stærkt.
Danskere, I er ikke ude på at missionere i resten af verden, i forhold til hvordan man bør leve andre steder. Men I har dog en egen fælles forståelse af, at det danske samfund er et af verdens bedste.
Men danskere kan være meget direkte i kommunikation med hinanden, men også med andre. Det kan give anledning til misforståelser, når folk udefra ikke forstår, hvad I mener. Derfor kan danskerne godt virke lidt brutale set med udlændinges øjne, selv om det ikke er ment sådan.
Danskere er også utroligt seriøse fagligt. Der er fokus på det, man skal nå. Når man arbejder, skal det gå hurtigt, så man kan komme hurtigt hjem til sin fritid. Det er beundringsværdigt, men bestemt ikke sådan i andre lande. I går efter bred konsensus og en holdning, alle kan respektere. Og når der er taget beslutning, er det den, I kører med. Kort sagt: arbejde er arbejde, fritid er fritid, og hygge er hygge.
Det giver også en utrolig effektivitet. I Belgien kan vi bruge mange timer på møder, hvor I kan nøjes med en halv time. Der skæres ind til benet og fokuseres på opgaven, men måske mister man lidt i fællesskabet på jobbet.
Men når I så har arbejdet, er I også gode til at holde fri og gode til at feste. Det er også en interessant modsætning. I Belgien blandes job og privatliv i højere grad.
Danmark er meget præget af fællesskabet. Det fordrer tillid til systemet ikke konstant at stille kritiske spørgsmål. Det giver et samfundssyn, som er svært for andre lande at kopiere. Danskerne accepterer, hvordan samfundet er skruet sammen, og man ser det efterhånden som en selvfølge, at det går godt økonomisk. Det er en fælles fortjeneste, og det forventes, at alle skal bidrage, så der er ingen forståelse for, hvis nogen ikke gider arbejde.
Den faglige seriøsitet kombineres med en bemærkelsesværdig livsglæde, som også tages seriøst. For danskere er arbejde en indlysende pligt og nødvendighed for samfundet. Pengene falder jo ikke ned fra himlen, lån skal tilbagebetales, og tid er penge.
Der er øje for det væsentlige, og en dansker kan lynhurtigt, kort og præcist sige ja eller nej til en god idé. Man går til sagen med en blanding af realisme og seriøsitet – ikke ønsketænkning, men heller ikke skepticisme. Det samme forventes af den anden part.
Alt i alt har jeg siden ankomsten til Danmark fået både bekræftet og udfordret mine forventninger til denne lille handelsnation med stærkt internationalt fokus. Der har været national politik, coronanedlukning, internationalt stormvejr om rigsfællesskabet. Jeg har haft fornøjelsen af at besøge det meste af kongeriget – fra Østersøens perle, over de store og små øer, det meste af Jylland og helt i nord Færøerne og Grønland. Det er et fascinerende og diverst rige i al sin homogenitet.
Inden jeg blev ambassadør, var min opfattelse af Danmark delvist farvet af fiktionen i DR-serier som f.eks. ”Borgen”, ”Forbrydelsen” og ”Broen” samt ”Kastanjemanden” på Netflix. Det er danske tv-serier, som også har stor succes i Belgien.
Virkeligheden er dog, at Danmark heldigvis er et langt mere fredeligt land med lav kriminalitet og et mindre konstant mørke.
Jeg har mødt et homogent samfund med enkle strukturer og en bred enighed om de centrale politiske prioriteter. Det ses som et fælles ansvar at få tingene til at fungere i Danmark – det ligger i den danske identitet og selvforståelse. Der er færre fundamentale politiske kløfter end politiske partier.
I Belgien plejer mange at se Skandinavien som en helhed, men Danmark er ikke Sverige og heller ikke Norge. Landene er på trods af en lang fælles historie meget forskellige.
At handle med danskere kan kræve lidt vejledning for udlændinge, der ellers kan få fornemmelsen af, at I kan være noget uhøfligt direkte. Problemerne skal tackles, og er der noget, som ikke fungerer ordentligt, skal det rettes eller afskaffes.
Danmark er et land, hvor ting udvikler sig, og meninger udvikler sig. Holdninger er ikke mejslet i sten – man har et standpunkt, til man tager et nyt. Jeg har ikke oplevet danskerne som udpræget ideologiske, men pragmatiske, da reglerne i deres land gælder for alle. Janteloven er ikke en lov, men undtagelser kan bekræfte reglen. Transparens er vigtigt, men ikke et dogme.
Det har været en kæmpe fornøjelse. Tak for turen!