Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Legetøj er blevet mere woke

Henrik Dahl kritiserede "woke-lego", og nu er det blevet en realitet: Familier og mennesker med handicap er repræsenteret i det gule plastic. I hvert fald lidt endnu.

Emil Samaras EriksenMedlem af Rød-Grøn Ungdom, Frederiksberg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvis du har børn eller selv er en barnlig sjæl, så følger du med i LEGO’s udvikling fra simple klodser til komplekse systemer.

Desværre forpestes legen af konservative politikere, der ønsker at slå plat på vegne af udviklingen hos det private familiefirma.

Henrik Dahl kritiserede “woke-lego” allerede for fire år siden – og jeg tog til genmæle, selvom konceptet knap fandtes dengang.

Meget er sket siden: Kigger man i LEGO-magasinet anno 2025, ser man nu langt flere lego-mænd i kørestole. Det er en unik måde for børn at se deres egen virkelighed afspejlet i de gule klodser, og det har værdi – selvom højrefløjen vil fjerne det igen.

Der er også blevet plads til flere små lego-familier – vel at mærke (kun) mænd og kvinder sammen med deres børn. Det var resultatet af den ”diversitet”, som den konservative højrefløj i USA og Danmark har skreget op imod. Oh, skræk!

Dahl problematiserede netop tilbage i 2021, at LEGO ønskede at »appellere til kvinder«. Men hvorfor er det et problem for børn at se virkeligheden i deres legetøj? Skaber man ikke netop et forvrænget billede for piger og drenge, hvis ens lego-by primært har mænd, der arbejder i den? Jo, naturligvis.

Dahl skrev dengang, at meget kunne ændre sig med årene. Det havde han helt ret i: Nu pakker firmaer deres ideer om diversitet væk i skyggen af de højreorienterede, autoritære mænd ved magten.

LEGO er for eksempel stoppet med at nævne ordet woman i sine rapporter – så tilbagetoget er i gang.

Tillykke til Henrik Dahl, Donald Trump og alle deres konservative kompagnoner. Det vil måske lykkes dem at forvrænge virkeligheden for børn, så vi nu kan risikere, at færre vil kunne se sig selv i det farverige legetøj end før.

Børn med handicap, familierne, fædre med barnevogne – det hele kan blive rullet tilbage af reaktionære mænd, som er imod at legetøjet skal afspejle virkeligheden i alle dens farver og faconer.

Det er ikke verdens undergang, for vi ville jo til hver en tid fortælle vores børn, at den slags typer, som lukker ned for forskellighed, taber til sidst.

Sådan bliver det også i virkeligheden.