Unge vender ryggen til politisk kynisme

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det var interessant at læse, hvad to yngre folketingsmedlemmer fra Venstre og Socialdemokratiet har af bud på, hvorfor unge fravælger de to magtpartier. For Venstres Linea Søgaard Lidell er det meget enkelt: »Vi vil så gerne have, at alt er ordentligt, og have alle nuancerne med, men når vi ikke er lidt mere kulørte, får vi ikke fat i den unge vælgergruppe,« siger hun.

Men hvordan bliver Venstre mere kulørt? Venstre har »et uudnyttet potentiale … Troels er faktisk pissesjov, selvom man ikke altid kan se det på ham. Det kunne godt komme lidt mere frem. Hvis jeg var mediechef, tror jeg, at jeg ville få Troels til at joke lidt mere på sociale medier.«

Showet er vigtigere end det politiske indhold. Venstre-varen skal bare pakkes lidt pænere ind, så partiet kan fortsætte med sin politik. Venstre er hovedgaranten for det landbrug, der gør Danmark til det mest giftsprøjtede land i verden, fordi over halvdelen af arealet er lagt ud til landbrug. Heraf er en meget lille del økologisk.

Underholdende må det blive, når Troels begynder at joke om det. Det har vi til gode.

Socialdemokratiets store håb, den berømte muslimjæger Frederik Vad, er også klar med en overbevisende forklaring: Socialdemokratiet »er et meget stort telt, som skal favne mange slags mennesker, og vi vil have alle nuancer med, og derfor sliber vi nogle holdningsmæssige kanter af«. Her kunne det være interessant med nogle eksempler. For der er vist ikke megen slebet kant i krigs- og oprustningsretorikken. Eller i den accelererende skræmmekampagne vendt mod “fremmede”? I begge tilfælde er der tale om en højrefløjspopulisme, som ikke kan overgås af partier, der officielt regnes for højrefløj.

For Vad handler det ikke om kulør og om at blive bedre til at joke, men om »kreativitet og en kommunikationsform, som kan appellere til de unge«. For begge folketingsmedlemmer handler det således ikke om politisk indhold. Varen skal bare sælges bedre.

Den tilgang viser en manglende respekt for demokratiet, en despekt, som i disse år vinder frem i den vestlige verden. Her kan der med rette tales om levebrødspolitikere, hvis levebrød de selv jævnligt forbedrer i kraft af det store tag selv-bord, som giver politikerne en sikker plads i overklassen på dyre og fine adresser.

Vad foreslår også, at »forskellige mennesker i Socialdemokratiet skal have mulighed for og selv tage initiativ til at løbe med forskellige dagsordener i fremtiden«. Kan det f.eks. være hans egen dagsorden om hemmelige islamistiske lommer, som han løb med i 2024? Han kender til institutioner og arbejdspladser, hvor en magtovertagelse forberedes. Han har aldrig konkretiseret den påstand. Den fremgangsmåde er typisk for hetzmagere.

Hvis det er den slags dagsordener, nogen »skal have mulighed for at løbe med«, fremstår Socialdemokratiet som en Pandoras æske, fuld af den ene grove beskyldning eller anklage efter den anden.

Den udvikling er “godt” i gang med Mette Frederiksen i førertrøjen. Hvis det er, hvad de unge takker nej til, er der håb for fremtiden.