Lad os ikke drive ungdomsdruk ud i mørket
Lægeforeningens forslag om at forbyde salg af alkohol mellem 22 og 08 viser, at nogle tror, forbud kan løse et problem. Det kan det ikke – det skaber bare nye.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Danske unge drikker for meget. Det ved vi godt. Men derfor skal vi stadig turde stille det næste spørgsmål: Hjælper forbud og begrænsninger – eller gør de problemet værre?
Lægeforeningens forslag om at hæve aldersgrænsen for al alkohol til 18 år og forbyde detailhandel med alkohol om natten lyder måske fornuftigt i teorien. I praksis risikerer det at skabe præcis de skader, vi vil undgå. For hvad sker der, når man nægter 16- og 17-årige adgang til øl og breezer i supermarkedet? Man sender dem hen til bagdøren, bagmanden. Ligesom vi har set med hash og stoffer i årtier, forsvinder efterspørgslen ikke. Den flytter sig bare. Og der er der ingen, der sætter grænser.
Den “transit-brandert”, man forsøger at undgå, bliver i stedet til koncentreret, kaotisk druk inden kl. 22 – eller endnu en motivation for at købe stort ind i forvejen og drikke endnu mere. Det handler ikke om at gøre det svært at få alkohol. Det handler om at lære unge at håndtere det ansvarligt.
Hvis vi virkelig vil ændre den danske alkoholkultur, er vi nødt til at forstå, at den begynder i de sociale forventninger, i forældrenes holdninger. Der er en tendens til at skyde skylden på butikkerne, men sandheden er, at vi som samfund – og især som forældre – har et medansvar. For mange unge går i byen uden at have lært noget om grænser og konsekvenser. De får ikke en sund kultur med hjemmefra, og så bliver det fællesskabet, der sætter barren. Ofte alt for lavt.
Forbud og panik er ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen. Unge har brug for klare rammer og ansvarlige voksne – ikke for et samfund, der tror, at man kan lovgive sig ud af alt, man ikke bryder sig om. Vi bør gøre det lettere at tale om det, lettere at tage ansvar og lettere at vælge klogt. Ellers risikerer vi at løse et problem på papiret – og skabe et nyt i virkeligheden.