Jernbaner er ikke luksus. De er en livsnerve
Endnu en gang tales der om at nedlægge lokale jernbaner i Midt- og Vestjylland – en farlig vej at gå. Infrastruktur og attraktive bosætningsmuligheder koster penge – men det gør al mobilitet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den nye motorvej mellem Klode Mølle og Løvel koster samfundet over 30 kr. pr. bil, når man medregner 50 års afskrivning og vedligeholdelse. Samtidig har den en samfundsøkonomisk rente på blot 1,5 pct. Alligevel bygges den – fordi man anerkender, at mobilitet skaber udvikling og sammenhængskraft. Det samme gælder jernbaner.
De regionale togbaner i Midt- og Vestjylland er blevet forsømt i årevis. Arrivas kontrakt fra 2020 lagde op til for meget trafik med alt for få tog. Samtidig blev Struer-Vejle-banen nedgraderet, hvilket har svækket forbindelsen til resten af landet for de ca. 400.000 borgere, der bor langs banerne.
Resultatet: massive aflysninger, dårligere landsdelsforbindelser og færre passagerer – ikke fordi behovet mangler, men fordi servicen er blevet ubrugelig.
Der er samtidig brugt store summer på nye signaler og nedlæggelse af overkørsler, men ikke én krone på at forbedre rejsetid eller pålidelighed. Samtidig er BaneDanmarks egne analyser af mulige hastighedsopgraderinger blevet ignoreret – selv når de viser en samfundsøkonomisk rente på op til 13,8 pct. Det er dårlig forvaltning af både penge og potentiale.
Der findes løsninger:
Gennemfør elektrificeringen af Struer-Vejle. Pengene var afsat, og kontrakten er underskrevet. Det vil styrke landsdelstrafikken og gøre det muligt igen at bruge banen til lange rejser – som før 2020. Det vil også gavne de mange kommende værnepligtige i Holstebro og give store produktionsvirksomheder adgang til det elektriske godstogsnetværk.
Genindsæt DSB’s IC5-tog i timedrift mellem Struer og København. Det vil give hele landsdelen en reel forbindelse til resten af landet.
Sørg for, at den kommende operatør i Midt- og Vestjylland fra 2028 har moderne tog nok. Der skal være kapacitet til både myldretid og uforudsete hændelser.
Gennemfør hastighedsopgraderinger med høj samfundsøkonomisk gevinst. F.eks. på Thybanen, hvor rejsetiden kan forkortes fra op til 90 minutter til maks. 68 minutter – stadig med stop ved alle stationer. Til sammenligning vil den foreslåede busløsning tage 95-100 minutter.
Indfør mere realistiske og billigere vedligeholdelseskrav for lokale baner. De skal ikke leve op til samme standarder som hovedbanerne med deres intensive trafik. Det vil frigive betydelige midler.
Erfaringer fra bl.a. Tyskland viser, at brugen af kollektiv trafik falder drastisk, når tog erstattes med bus – selv hvis busserne kører dobbelt så ofte. Tog er ganske enkelt en langt mere attraktiv rejseform.
Vi har allerede investeret milliarder i de regionale baner. Nu er det tid til at høste gevinsten – ikke at nedlægge dem. Det handler om grøn omstilling, sammenhængskraft og lige muligheder i hele Danmark.