Værdikampen dirrer lige syd for os. Vær beredt, Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I det politiske Berlin er den unge regering gået på sommerferie i åben konflikt. Valget af tre dommere til forfatningsdomstolen – normalt en rutinesag – måtte afblæses i sidste øjeblik. Forud for afstemningen havde storebror CDU ellers trukket sin konservative dommerprofil ud til fordel for en mere midtsøgende. Juniorpartneren SPD fastholdt til gengæld ufortrødent begge sine – set med borgerlige øjne – ganske venstreorienterede og aktivistiske kvindelige kandidater.

Men den gik ikke. Nok er nok! synes stemningen at være hos flere og flere konservative, efter at valgkampens løfte om et borgerligt politikskifte med gældsloft, afgiftslettelser og strukturreformer indtil videre ser noget amputeret ud. Brandmuren er blevet de borgerliges strategiske fælde: Ingen flertal uden de rødes og/eller grønnes accept, så længe 20 pct. AfD-stemmer er gemt bag “brandmuren”.

Den nye regering var ellers startet kraftfuldt. Det var der også behov for efter 16 års »Wir schaffen das« uden tiltrængte reformer. Men nu er trykket under kedlen blevet for stort. Industri og kapital er fosset ud af landet, infrastrukturen nedslidt, forvaltningen analog, og indvandringen fortsat stor. Stemningen er labil, og pendulet er begyndt at svinge.

Historikeren Andreas Rödder diagnosticerer et tidehverv; slutpunktet for det grønne meningshegemoni. Hans opfordring til midterpartierne: Giv nu plads til et moderat og kontrollerbart pendulsving, ellers truer borgerkrigen!

Hvor hårdt pendulet vil svinge, er således svært at spå om. Men her i Danmark bør vi ruste os bedre.

Vi følger det på sidelinjen, med tiltro til fortsat stabilitet, tilfredshed over den tiltrængte opstramning i indvandring og et lækkersultent blik på den nye, store gældsbillion til oprustning og infrastruktur. Hvilke muligheder for dansk industri og grøn teknologi!

Nuvel. Det afhænger af performance (hvem sagde Femern Bælt?) og substans. Den nye energiminister har varslet et omfattende eftersyn af den grønne omstilling. Vind og sol giver kun mening i det omfang, de kan fordøjes i energisystemet, tydeliggør hun. Pendulet svinger.

Bemærk: I pendulets politiske logik klæber temaerne til hinanden. Mange, der ikke tror på indvandringens velsignelser, har også mistet tilliden til klimapolitik, finanserne og meget andet.

Om ikke lang tid står Danmark i forvejen med en anden nabo, end vi troede. En stor, homogen gruppe af ældre tyskere er på vej ud af arbejdsmarkedet, i den erhvervsaktive alder udvandrer mange ressourcestærke mod mere velfungerende nabolande (herunder tusinder til Sønderjylland), og ungdomsgenerationen på vej op gennem det udfordrede og nedslidte skolesystem er yderst heterogen med i snit 12 forskellige hjemmesprog pr. skoleklasse. De skal snart videreføre industrilandet og om føje år tilbagebetale den eksplicitte statsgæld samt de implicitte pensionsbyrder.

Den øvelse vil også præge euroen, som vores egen valuta hænger på. Ingen har en plan B. Og den tyske industri er hjertekammeret i hele Europas produktions- og konkurrenceevne. Spørg ikke kun i Tjekkiet eller Torino. Spørg også i Jylland eller på Als. Geopolitisk er vi i Danmark trygge omkring den nye kanslers provestlige kurs. Men partier med et noget andet syn på Rusland og Kina står allerede til 30 pct. af stemmerne.

Danmark har mirakuløst overlevet sine historiske fejlskøn omkring nabolandene. Stenbock, Napoleon, Bismarck … Lad os være vakse ved havelågen denne gang.