Må vi se passet? Altså de andres

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som hvid, ciskønnet mand er det kun, når jeg er opmærksom på omgivelserne, at jeg opdager etnisk profilering; at den udøvende magt (eller andre med magt) i deres arbejde antager, at lovbrydere er af en anden etnicitet end dansk og derfor målretter deres håndhævelse af loven mod etniske minoriteter.

På vej hjem fra sommerferie i Tyskland og Frankrig sad min familie og jeg i toget fra Hamborg til København. Ved den dansk-tyske grænse opdagede vi for første gang, at nogen interesserede sig for at se pas – blot ikke vores. I den fyldte togvogn var der nemlig kun én familie, grænsepolitiet interesserede sig for: den familie, der talte arabisk, og hvor kvinderne bar tørklæde. De havde dokumenterne klar og i orden, så politiet kunne hurtigt fortsætte uden at have tjekket os andre.

Jeg anerkender, at politiets grænsekontrol gik overordentligt hurtigt – men den var hverken effektiv eller retfærdig. Jeg håber, at det danske politi styrker indsatsen mod etnisk profilering blandt betjentene, så de fanger lovbrydere af alle etniciteter og generer alle lovlydige lige meget i processen.