Vi mobbede vores veninde for at shoppe på Shein. Og du burde gøre det samme
I min bog går gruppepres og personligt ansvar aldrig af mode, og derfor opfordrer jeg til, at du også skaber dårlig stemning, når dine venners Shein-hauls udfordrer den liberale verdensorden.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg har en veninde. Vi kan kalde hende Preben. Hun plejede at shoppe amok på den kinesiske platform Shein.
Det forvandlede en ellers hyggelig sommerhustur med resten af venindegruppen til et missionslignende bagholdsangreb. Vi mobbede og udskammede hende, indtil hun lovede aldrig at gøre det igen.
Der var dårlig stemning, som kun en tøsetur kan præstere…