Stop vetodiktaturet: Giv Ukraine en reel EU-mulighed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Europa befinder sig i en skæbnestund. Ukrainerne kæmper ikke bare for deres eget land – de kæmper for de europæiske værdier, vi selv er rundet af: frihed, demokrati og retsstatsprincipper. Deres ønske om at blive en del af EU er dybt forankret og kommer midt i en blodig krig, som har kastet hele kontinentet ud i sikkerhedspolitisk usikkerhed.

EU tog i december forrige år et vigtigt skridt ved at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine. Men på trods af store fremskridt i Ukraine er der fortsat ikke indledt forhandlinger. Ingen af de seks såkaldte forhandlingsklynger er åbnet, og det skyldes især den ødelæggende praksis, der med tiden har udviklet sig, hvor alle beslutninger om udvidelse kræver enstemmighed, selv dem af meget teknisk karakter. Det har givet enkelte medlemslande, særligt Ungarn, mulighed for at blokere fremskridt med egne snævre interesser og overbevisninger for øje.

Det underminerer ikke kun processen for Ukraine – det truer hele EU’s troværdighed. Derfor haster det med reformer. Vi skal have en langt mere effektiv, gennemsigtig og forudsigelig udvidelsesproces. Og vi skal én gang for alle tage et opgør med de mange enstemmighedsregler på udvidelsesområdet, som giver enkeltlande vetoret over resten af Europa.

Den ungarske regering har systematisk modarbejdet fremskridt i udvidelsesprocessen – og ofte brugt EU-samarbejdet som en handelsplads for egne nationale dagsordener. Det er dybt beskæmmende, at et land, som selv er i konflikt med grundlæggende EU-værdier, kan holde udvidelsesprocessen og Europas udvikling som gidsel.

Hvis EU’s udvidelse skal være en reel mulighed, er vi nødt til at sikre, at lande som Ungarn ikke længere kan spænde ben for fællesskabet. Det gælder ikke kun Ukraine – det gælder også andre kandidatlande på det vestlige Balkan og i Østeuropa. En mere fleksibel beslutningsstruktur er simpelthen nødvendig, hvis vi vil have et stærkere, mere samlet og handlekraftigt EU.

Vi tager denne sag dybt alvorligt. Vi kæmper for Ukraines europæiske fremtid i alle de internationale fora, hvor vi er til stede – i Europa-Parlamentet, i Folketinget, i regeringen og i de internationale liberale partifællesskaber. Vi arbejder målrettet for at holde Ukraine højt på dagsordenen og sikre, at Danmark går forrest i støtten til dets EU-vej.

Derfor har vi også enstemmigt vedtaget en resolution om netop dette i den europæiske liberale familie kaldet ALDE på initiativ af Venstre. På den måde vedholder vi et fokus og den politiske opmærksomhed på vigtigheden af at støtte Ukraine både politisk, økonomisk, militært og civilt.

Når Danmark nu har overtaget EU-formandskabet, skal vi også bruge den platform til at gå forrest og levere resultater. Vi skal skubbe på for, at vi får åbnet de reelle forhandlinger og gerne så mange forhandlingskapitler som overhovedet muligt. Det er også ukrainernes egen ambition, og de er klar.

Ja, det er ambitiøst, og uden et opgør med Ungarns vedvarende blokeringer kommer det heller ikke til at ske. Men vi skal blive ved med at kæmpe og skylder Ukraine, at vi gør det til en prioritet at give det en reel mulighed for et EU-medlemskab.

Et demokratisk og velintegreret Ukraine i EU er ikke kun i Ukraines interesse – det er i hele Europas. Et stærkt Ukraine i EU vil være et bolværk mod russisk aggression og et bevis på, at det europæiske samarbejde er værd at kæmpe for. Men det kræver, at vi handler nu.

Samtidig med at vi holder fast i betingelserne for EU-optagelse, skal vi sikre, at processen ikke kvæles i bureaukrati og obstruktion. Vi skylder ukrainerne mere end sympatierklæringer. Vi skylder dem politisk handling. Det er ikke tid til tøven. Vi står med et historisk ansvar. Ukrainerne har vist deres vilje. Nu er det op til os at vise vores. For Ukraine. For Europa.