Butiksdød findes ikke kun i provinsen
Alt for høje erhvervshuslejer slår små butikker og erhverv ihjel. De skal reguleres. Hovedstaden skal have et bredt udvalg af butikker og erhverv, der er med til at skabe liv og farver i alle bydele.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Da jeg flyttede til København i 80’erne, var der et væld af små butikker og erhvervsdrivende. I dag er alt for mange butikker og små erhverv lukket i København. Buntmagere, hælebarer, isenkræmmere og slagtere forsvinder fra gadebilledet. 127 butikker er forsvundet fra den indre by og city over en periode på ni år, viser en undersøgelse fra Københavns Kommune (2024). I dag er der flere fastfoodrestauranter, caféer og shawarmabarer end hverdagsbutikker. Udviklingen er skræmmende.
København skal ikke kun være en by for investeringer og boligspekulation. Den skal være en by, hvor lokale ildsjæle, iværksættere og københavnere kan handle, mødes og skabe liv. Ved at tage aktivt ansvar for butikslivet tager vi ansvar for byens sjæl. For at bevare butikker – især de små, lokale og uafhængige – i København skal en række økonomiske, byplanmæssige og politiske faktorer spille sammen.
Mange butikker i København kæmper i dag med høje huslejer, konkurrence fra nethandel og ændrede forbrugsvaner.
Det kræver, at vi politikere tager ansvar.
Københavns Kommune skal iværksætte en ambitiøs indsats for at bevare og styrke byens lokale butikker som en del af en levende, mangfoldig og bæredygtig hovedstad.
Byens butikker er rygraden i de københavnske kvarterer og spiller en afgørende rolle for fællesskab, tryghed, beskæftigelse og liv i gaderne. Høje erhvervslejer er en af de største trusler mod små erhvervslejemål.
For at modgå butikslukninger, ensretning og forarmelse af handelsgaderne foreslår jeg, at vi standser spekulation i erhvervslejemål og arbejder for en model for kommunalt ejerskab af butikslokaler, især i nye byområder. Kommunen skal bruge sin indflydelse til at stille krav om maksimale huslejer i lokalplaner.
Jeg vil arbejde for lovændringer, så der kan fastsættes en grænse for huslejeniveauet i erhvervslejemål (ligesom boliglejeloven gør for boliger). Og vi skal beskytte butikslivet i stueetager og forbyde i lokalplaner, at stueetager konverteres til boliger i handelsgader.
Små butikker skal kunne konkurrere med e-handel ved hjælp af digitale platforme, f.eks. fælles markedsføringsløsninger, lokale click & collect-tjenester eller logistiknetværk. Det kræver innovativ tankegang fra detailbranchen.
Lad os nedsætte et butikslivsråd med lokale erhvervsdrivende, borgerrepræsentanter og byudviklingsfolk, som årligt følger op på antal butikslukninger og tomme erhvervslokaler som indikator for bylivets sundhed.
At bevare butikker i København kræver en helhedsorienteret bypolitik, hvor vi politisk aktivt styrer byudviklingen, støtter de små aktører og modvirker markedskræfternes skævvridning. Det er ikke nok at lade det frie marked råde – for så vil det ofte være kæder og kapitalstærke aktører, der overlever. Københavnerne fortjener en bedre by end det.