Er aktivistisk civil ulydighed lig med terror?
Urovækkende, at en protestorganisation som Palestine Action nu er stemplet som en terrororganisation i Storbritannien.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der er en bekymrende udvikling i gang i Europa. En begrænsning i de rettigheder, vi som medlemmer af et samfund har, f.eks. retten til at forsamle os og ytre os. Senest illustreret med det engelske parlaments forbud mod Palestine Action, som nu er erklæret som en terrororganisation. Det betyder, at de, der støtter organisationens handlinger og metoder, risikerer at få op til 14 års fængsel.
Med denne politiske beslutning og deraf følgende juridiske konsekvenser for Palestine Action er det første gang i Storbritannien (UK), at en protestorganisation er stemplet som en terrororganisation.
Palestine Action er en organisation, der støtter kampen imod det israelske folkemord i Gaza. Deres konkrete handlinger sigter på at ramme den engelske våbenproduktion, der leverer våben til Israel, og at skabe protester og demonstrationer ved de engelske militærbaser.
Hvordan er situationen endt der?
Ifølge Declassified UK, en organisation, der arbejder på at afdække UK’s militære rolle i verden, brød aktivister fra Palestine Action 20/6 ind på RAF Brize Norton, den største militære luftbase i UK, og sprøjtede maling ind i motorerne på to Voyager-tankningsfly. Sagen har også været dækket af danske medier.
Der er uden tvivl tale om en ulovlig indtrængen og hærværk mod flyene, men er det terrorisme? Er der tale om en trussel mod den nationale sikkerhed?
Der har været modstand mod forbuddet fra parlamentsmedlemmer, fra embedsmænd, advokater, fagforeninger, religiøse grupper, fredsbevægelser og andre. Nogle har valgt at deltage i civil ulydighed for at modsætte sig forbuddet og risikerer dermed lange fængselsstraffe. I London blev 27 personer arresteret i henhold til terrorloven for at have skilte med teksten: »Jeg er imod folkedrab, jeg støtter Palestine Action«. Blandt dem var en 83-årig præst, en tidligere regeringsadvokat, en professor emeritus og flere sundhedsarbejdere.
Dette kommer samtidig med øgede restriktioner over for demonstrationer, formodentlig for at afskrække de fortsatte massive demonstrationer mod folkedrabet i Gaza. Folk lader sig dog ikke afskrække, og et flertal i befolkningen – som vi ser det i Danmark – ønsker en ende på folkedrabet.
Der kom også modstand mod forbuddet fra en uventet kant. The Times, der ejes af Rupert Murdochs medieimperium, har udsendt en erklæring om at »Palestine Action er en antisocial trussel mod den offentlige orden, men ikke en terrortrussel«.
Og den juridiske kamp mod forbuddet forsætter. 21/7 vil der være en høring om, hvorvidt der vil blive givet en domstolsprøvelse af forbudsordren.
Kan det samme ske i Danmark? Med den nuværende regerings holdning til krigen i Gaza må svaret desværre være et ja.
Regeringen udviser en total mangel på lydhørhed og anstændig reaktion over for folkedrabet i Gaza og på Vestbredden.
Det er derfor væsentligt, at vi alle bakker op om protesterne og ikke mindst arbejder på at få ændret på definitionen af, hvad antisemitisme er. Staten Israel har for længst overskredet grænsen for moral og anstændighed. Den har derfor selv sat sin eksistensberettigelse på spil. Og derfor kan en kritik af samme stat aldrig defineres som antisemitisme.