Det danske formandskab skal bane vejen for et grønnere og mere enkelt Europa
Hvis EU tøver for længe, risikerer vi at gøre vores landbrug mindre konkurrencedygtigt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg skal nu sidde for bordenden i en række spændende forhandlinger i EU, da Danmark netop har overtaget formandskabet. Over de kommende seks måneder vil en ny fælles landbrugspolitik, nye genomteknikker og bedre dyrevelfærd fylde som nogle af de helt store temaer.
Det bliver komplekse forhandlinger, men det rummer også store muligheder for fremtidens landbrug og fødevareproduktion i Europa. Den mest omfattende opgave bliver arbejdet med den næste landbrugsreform. Landbruget står for cirka 30 pct. af EU’s samlede budget, så det er ikke småpenge, vi har med at gøre.
Med Danmark i formandskabsstolen skal vejen banes for en grønnere og mere enkel fælles landbrugspolitik. Men vejen dertil kræver, at vi formår at finde balancen mellem bæredygtighed og konkurrenceevne – for virkeligheden ser forskellig ud fra EU i nord til EU i syd.
Derfor er det afgørende, at vi sikrer mere fleksible rammer for medlemslandene. Hvis vi vil lykkes med den grønne omstilling, skal vi turde tænke i nye teknologier, udvikling og ikke mindst at fjerne administrative byrder. Vi skal bruge landbrugsstøtten klogt – og målrettet – så vi understøtter både klimaet og landmændenes muligheder for at producere bæredygtigt.
Udvikling er også et helt centralt ord, når vi tager plads ved forhandlingerne om nye genomteknikker, som jeg håber at afslutte under det danske formandskab. Vi har alle mærket konsekvenserne af klimaforandringerne – både tørkeperioder og voldsomme regnmængder udfordrer allerede nu vores landbrug.
Her kan de nye genomteknikker give os afgrøder, som bedre kan modstå fremtidens vejr og samtidig mindske behovet for pesticider og gødning. USA og Kina er allerede langt fremme, og hvis EU tøver for længe, risikerer vi at gøre vores landbrug mindre konkurrencedygtigt. Vi skal give landmændene adgang til de bedste teknologier. For hvis vi kan udvikle mere robuste afgrøder, der kræver færre pesticider, reducerer kvælstofudvaskning og klarer sig bedre i ekstreme vejrforhold, er det win-win – både for klimaet og EU’s konkurrenceevne.
Dyrevelfærd er og bliver også en mærkesag for mig – også i det europæiske arbejde. Under det danske formandskab vil vi lægge os i selen for at afslutte forhandlingerne om velfærd for hunde og katte.
Vi vil fortsætte drøftelserne om transport af dyr, som er et vanskeligt område med store forskelle blandt medlemslandene, men vi må insistere på kompromiser, der løfter dyrevelfærden – eksempelvis ved at fokusere mere på pladsforhold, adgang til vand og foder samt temperaturer under transport.
Og så er der regelforenkling. Det er i min optik nøglen til, at vi kan lykkes på alle punkterne. Vi skal lette byrderne for landmænd og fødevareproducenter – men uden at gå på kompromis med hensynet til natur, miljø, dyr og sundhed. Hvis vi kan gøre det nemmere at være landmand og samtidig gøre det lettere at bidrage til den grønne omstilling, så styrker vi både fødevareproduktionen og sammenhængskraften i EU.
Det er en vigtig og stor opgave, som Danmark nu har overtaget. Jeg ser frem til at tage fat – og til at arbejde målrettet for en grønnere og mere konkurrencedygtig europæisk landbrugs- og fødevaresektor.