Hvorfor skal det hele være så alvorligt? Folkekirken skal turde være selvironisk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Provst Anna Gunnertoft fra Nibe kritiserer Københavns Stift for at lave fjollede memes på Instagram, der bekræfter skadelige fordomme om folkekirken. Vi burde i stedet fortælle om alt det, kirken kan i en krisefyldt tid, mener hun.

Den position vil vi gerne udfordre: Det er en del af vores opgave som folkekirke at kommunikere med dem, der oplever, at vi ikke er relevante. Dem, der oplever os som forældede og selvhøjtidelige, og som ikke ved, at der i folkekirken er tilbud og tiltag til næsten enhver smag, aldersgruppe og livssituation. Det er netop det, vi gør på Instagram, og det er med åbne øjne, at vi taler os ind i de fordomme, der er om folkekirken.

For dem kan man ikke nedbryde ved at sige, at de er forkerte. Vi kan nedbryde dem ved at anerkende dem som netop fordomme og i øvrigt fortælle om, hvad vi laver.

På vores Instagram-profil fortæller vi om, hvad folkekirken tilbyder børn og deres voksne i københavnsområdet. Og vi viser, at vi også er til stede i deres virkelighed, og at vi dér kan gøre grin med os selv for at nedbryde den meget solide fordom, at vi i folkekirken er selvhøjtidelige.

Målgruppen skal stimuleres til at grine med os i stedet for at grine af os. Vi skal naturligvis forsøge at undgå, at nogen opfatter det som en hån mod folkekirken, men der er heldigvis mange, der kan se det sjove i det, og som griner med – også blandt ansatte og frivillige i folkekirken.

Der er meget at være stolt over som folkekirke. Og det gælder også i Københavns Stift. Og det er den stolthed og vores kendskab til folkekirken og de bibelske fortællinger, vi trækker på, når vi bruger humor på Instagram.

De første spæde tal fra vores ret nye tiltag på Instagram viser, at vi lykkes temmelig godt med at nå dem, vi gerne vil i kontakt med – de 24-45-årige, som i vores kommunikationsstrategi er en prioriteret målgruppe. Vi kan også se, at vores indhold i høj grad tiltrækker nye brugere – og ofte flere mænd end kvinder. Mænd i den aldersgruppe er det traditionelt svært for folkekirken at kommunikere med, og tilsyneladende appellerer vores satire til dem.

Det bekræfter os i, at det er vigtigt at afprøve nye kommunikationsformer for at være interessant og relevant i en digital virkelighed, der er styret af algoritmer, benhård konkurrence om opmærksomhed og mange annoncekroner fra kommercielle virksomheder.

Til sidst skal det nævnes, at vores Instagram-profil er én af mange kommunikationskanaler og rettet mod én prioriteret målgruppe. Vi kommunikerer om, hvad kirken kan tilbyde i en krisefyldt tid på mange andre måder – via Facebook, LinkedIn, klummer, kronikker, debatarrangementer, pressemeddelelser etc. En forventning om, at vi kommunikerer ens på alle disse kanaler om kirkens aktiviteter, ville efter vores opfattelse være uambitiøs, og der skal være plads til satire og selvironi.

Folkekirkens mangfoldighed kalder på mange forskellige måder at kommunikere på. Her mener vi, at Københavns Stifts Instagram-profil er én lille, men vigtig brik.