Det er ikke sex, der skader unges trivsel. Det er skammen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når Marie Nordahl Sinding-Olsen i Jyllands-Posten den 24. juni kalder hookup-kulturen for »moralsk forfald«, lyder det måske som en bekymret samtidskritik. Men i virkeligheden er det endnu en genudsendelse af en fortælling, vi kender alt for godt: at kvinders seksualitet er farlig, når den ikke er styret af kærlighed, hengivenhed og romantiske forpligtelser.

For hookups er ikke noget nyt. Mænd har i årtusinder haft adgang til sex uden forpligtelse – fra Antikkens frie borgere til Middelalderens kirkesamfund, hvor præster prædikede kyskhed for kvinder, mens mænds sidespring blev ignoreret eller undskyldt som “drifter”. Når mænd har sex, ses det som naturligt. Når kvinder gør det, bliver det til et problem, en trussel, en moralpanik.

Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte forfattere som Amalie Skram at gøre oprør mod netop den forskel. I ”Constance Ring” skildrer hun, hvordan en kvinde må finde sig i sex, hun ikke ønsker, og skammer sig over det begær, hun faktisk har. Hendes seksualitet tilhører ikke hende selv, men hendes mænd. Det er et portræt af en kvinde, der går til grunde i en kultur, hvor kvindelig lyst enten skal ties ihjel – eller straffes.

Den logik lever stadig. Ikke i samme form, men i samme struktur. TikTok er fyldt med videoer, hvor unge mænd taler om “bodycount” og anbefaler hinanden at afvise kvinder med mere end fem sexpartnere. Vores generation er vokset op med talemåder som: »En god nøgle kan åbne mange låse, men en god lås kan kun åbnes af én nøgle.« Underforstået at når mænd har sex med flere, er det styrke. Når kvinder har sex med flere, mister de værdi. Det er præcis den tankegang, som Sinding-Olsen – bevidst eller ej – kommer til at reproducere i sit indlæg.

Men den seksuelle frigørelse handler ikke om, at alle skal leve ens. Den handler om, at vi i dag har friheden til at vælge. For første gang i historien er det ikke længere en selvfølge, at kvinders seksualitet skal være betinget af kærlighed, forpligtelse og tvang. Vi har kæmpet os til retten til at mærke vores egne grænser, egne behov – og vores egen lyst. Vi har retten til at sige både ja og nej. Det er ikke tomhed. Det er frigørelse.

Blandt mine egne venner er der en enorm forskel på, hvordan vi ser sex, hvordan og med hvem vi har sex. For nogle er det meget intimt og har stor betydning. For andre er det mere uforpligtet og lyststyret. Begge dele er fuldstændig legitimt. Det er netop det befriende ved at leve i en tid, hvor vi ikke længere behøver passe ned i én bestemt skabelon – hvor der er plads til at gøre det på sin egen måde. Uden at en bestemt måde at gøre det på skal dømmes som »moralsk forfald«.

Det betyder ikke, at man ikke må forholde sig kritisk til tendenser i samtiden. Man bør selvfølgelig være opmærksom på, hvordan datingapps påvirker vores måde at møde hinanden på – især risikoen for, at vi begynder at dømme hinanden ud fra overflade og algoritmer snarere end nysgerrighed og nærvær.

Men samtidig skaber apps også forbindelser, der ellers ikke ville være opstået. De giver mennesker mulighed for at mødes på tværs af livsbaner og miljøer, som aldrig naturligt ville have krydset hinanden. Og ærligt talt: Bekymringen for teknologien fylder nogle gange mere, end den behøver. For i praksis møder de fleste stadig hinanden helt almindeligt – på kollegiet, i foreninger, på arbejdet, gennem studiet, til fester eller via venners venner. Intimitet opstår stadig. Bare i flere former end før.

Det er ikke sex, der skader unge menneskers trivsel. Det er skammen. Det er fortællingen om, at der kun findes én rigtig måde at være intim på – og at man mister værdi, hvis man afviger fra den. Så nej, hookup-kulturen er ikke moralsk forfald. Den er et opgør med en kultur, der har forsøgt at kontrollere vores seksualitet i årtusinder.