Trossamfund skal også stemple ind i beredskabet – sammen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er ikke hver dag, at man hører biskopper foreslå nye modeller for religionsdialog på landsplan.

Men det gjorde Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, i efteråret 2024, da han på vegne af sine kolleger foreslog, at der oprettes et nationalt råd for tros- og livssynssamfund i Danmark. Inspirationen kommer fra vores nordiske naboer, hvor lignende råd allerede spiller en aktiv rolle i samfundet – både i fredstid og i krisetid.

Nu har idéenfået luft under vingerne. Repræsentanter fra en bred vifte af religioner og livssyn har mødt hinanden, talt sammen, lyttet – og ikke mindst deltaget i en samtalerunde. Konklusionen er klar: Der er en markant opbakning til at etablere et fælles forum.

Folkekirkens bidrag sker gennem organisationen Folkekirke & Religionsmøde, som er sat i verden af biskopperne for at styrke folkekirkens møde med mennesker med andre religioner og livssyn. For os handler det om at bidrage til et samfund, der rummer forskellighed, sikrer ligeværd og værner om religionsfrihed. Det er med disse værdier i rygsækken, at folkekirken bidrager til samtalen.

I flere byer har kristne og muslimske trossamfund i årevis haft et godt samarbejde. På landsplan findes Kristent-Muslimsk Samtaleforum, hvor ledere årligt mødes. Netværket RESAM (Religion og Samfund) samler både kristne, muslimer og jøder. Kort sagt: Men ét fælles forum for alle mangler stadig.

For det første og allervigtigst er ønsket om at bidrage til samfundet. Det sker ved at styrke den gode samtale i forhold til statslige myndigheder og det øvrige civilsamfund. Det handler om at skabe kontakt, ikke konsensus. Om at styrke dialogen – især dér, hvor den er sværest. Et forum vil være en kanal mellem myndighederne og trossamfundene, som gavner begge veje. Bidraget til det fælles samfund sker desuden ved at arbejde for fredelig sameksistens og bekæmpe ekstremisme.

For det andet vil et forum virke for at fastholde religionsfrihed og imødegå uvidenhed om religiøse forhold. Det vil bidrage til fortsat udvikling af den åndsfrihed, som er så grundlæggende for vores demokratiske tradition i Danmark.

For det tredje: Trossamfundene har også internt brug for hinanden. Ikke til at diskutere teologi med henblik på at blive teologisk enige, men for at indgå i dialog for at skabe netværk, nedbryde isolation og opbygge tillid. Det vil mindske religiøs isolationisme, hvor det enkelte trossamfund lukker sig om sig selv. Et forum vil gøre det lettere for små og mellemstore trossamfund at få en stemme.

Vi taler ikke om en religiøs sammenslutning med fælles dogmer. Vi taler om et forum, hvor man kan være uenige. Hvor forskellighed er et vilkår. Hvor man samarbejder, ikke fordi man er enige, men fordi man deler ansvar for det samfund, vi alle lever i.

Og hvad skal dette forum så lægge ud med at beskæftige sig med? Svaret er ganske konkret: beredskab.

I en tid, hvor vi med voksende alvor taler om samfundssikkerhed, er det oplagt, at også trossamfund tager denne opgave på sig. Trossamfund har erfaringer med noget af det, beredskab handler om: at samle mennesker i sorg og krise, at skabe ro og struktur, at være til stede, når det gør ondt. Vi byder ind med fællesskaber, omsorg og ritualer.

Derfor bliver beredskab det første tema for et kommende stormøde til efteråret. Det er ikke abstrakt religionsdialog. Det er praktisk samarbejde. Det viser, hvad et forum kan være: en bro mellem tro og samfund, mellem værdier og virkelighed.

I Norge findes Samarbeidsrådet for tros- og livssynssamfunn (STL), som blev grundlagt i 1996. Rådet har i dag 15 forskellige tros- og livssynssamfund som medlemmer. Sveriges interreligiösa råd blev etableret som et mødested for de nationale religiøse ledere i 2010. Dets formål er at skabe netværk mellem forskellige interreligiøse råd og initiativer i landet og at fremme dialog mellem rådet og myndigheder og politikere. Rådet er uafhængigt af staten, men modtager økonomisk støtte fra statslige organer. I Finland blev det nationale forum for religionssamarbejde, kaldet CORE Forum, etableret i 2011. Det repræsenterer seks religioner. Dets formål er at fremme fred i samfundet gennem tværreligiøs dialog, samarbejde og gensidig respekt. CORE Forum støttes af staten og arbejder tæt sammen med det finske udenrigsministerium, som varetager religiøse anliggender.

I Danmark skal vi ikke kopiere nogen model, men gerne lade os inspirere.

Er der så slet ingen betænkeligheder? Jo, selvfølgelig. Nogle vil spørge, om det er folkekirkens opgave at styrke andre trossamfunds position. Andre vil frygte, at et forum giver særbehandling til religion, f.eks. i det offentlige rum. Set fra et folkekirkeligt perspektiv kan der sagtens findes indvendinger over at skulle give stemme til andre trossamfund end folkekirken med dens grundlovssikrede status. Men i nutidens samfund med religiøs mangfoldighed er det vigtigste at skabe rum for den fælles samtale.

Vi håber derfor, at politikere, trossamfund og civilsamfund vil tage imod biskoppernes opfordring: Lad os arbejde for et forum, hvor vi ikke skal mene det samme – men hvor vi kan tage ansvar sammen.